En væg er revet ned mellem køkken og spisestue for at gøre plads til køkkenøen, der giver en masse opbevaringsplads og fungerer som spiseplads om morgenen, hvor det skal gå lidt hurtigt. Barstolene er fra Mater, bordpladen på køkkenøen er i Corian og fra bordpladen.dk.
Det store, åbne køkken er praktisk i hverdagen med børn og venner, og døren mod gården er altid åben om sommeren, hvor naboer og gårdens børn ofte kigger ind. Køkkenelementerne er fra serien ’Mano’ fra Kvik, lamperne er fra Illums Bolighus, og den sorte skærm med guld indvendigt er fra Design By Us.
På køkkenøen står altid friske blomster i en vase, som er fundet på loppemarked. Vasen i træ er fra Munio, mens det store, ovale fad i keramik er af keramiker Ane Schollert.
Den hvide sofa er fra Ikea (bare rolig, betrækket kan vaskes), mens Louise selv har syet den store gulvpude af antikke, indiske quilts. Puffen er fra Hay, mens det sorte, antikke skab er fra Rosmosegaard Antik. Daybeden fra Rue Verte Plus er håndlavet i Indien og fungerer som læseplads eller som ekstra siddeplads, når der er gæster. Lampen er fra Maur, og fotokunsten er af fotograf Simon Ladefoged. Sofabordet er fra Ilva, og den sorte wallsticker på væggen er fra Ferm Living.