Hele 15 kvadratmeter har Sidsel føjet til sit sommerhus med væksthuset fra AP Facader. Her har vinrankerne det fantastisk i krukker fra det nu lukkede Room. Gardinerne i loftvinduerne er fra Dan Gardin. Spisebordet har masser af plads til gæster, der kan sidde på stole fra Tolix og en gammel slagbænk. Puderne er designet af Dorte Agergaard.
Overalt i huset har Sidsel fået lagt et hvidmalet gulv fra Junckers. Stol og konsolbord er fra Svensk Landstil og malet i fine farver. Læg mærke til, at Sidsel har malet sine stole i forskellige farver. Selv stigen har fået farven ‘Æblegrøn’ fra Flügger. Stigen fører op til hemsen, hvor der er plads til to sovende gæster. De små trærammer er fra Panduro Hobby, mens det store sorthvide med pink kant stammer fra Sidsels søster, Rachel Zachariassen.