Hele den ene væg i stuen er udsmykket med Anders’ billeder fra hans første soloudstilling. Anders malede 150 kvadratiske malerier, alle sammen motiver taget fra en mystisk by i Cornwall, hvor det altid er efterår. Keramikfigurerne er loppefund og egne værker.
En japansk kimono er brugt som dekoration i soveværelset. Patchworktæppet har Anders selv syet, blandt andet af japanske vintagestoffer. Skærmen på sengelampen er også eget design.