Skrevet af Marie Graunbøl og Anja Helberg. Foto: Pernille Kaalund Guldbæk

En crazy lejlighed med masser af kulør

Der kan godt gå lang tid, før gæsterne sætter sig ned hjemme hos Winnie. Både vægge og gulve er nemlig fodret med spændende dekorationer.

Haraldur Pálsson Haraldsson er en meget tålmodig mand. Som elsker sin kone højt. Da Winnie Strøm Schildknecht flyttede ind i hans Nørrebro-lejlighed for tre år siden, lod han hende nemlig sætte fodaftryk i dinosaurstørrelse på hjemmets indretning.

Winnie indtog kærestens lejlighed med et sæt temmelig håndfaste ideer om, hvordan man bedst indretter sig, men Haraldur har dog vetoret. For eksempel har Winnies forældre en lampe i pleje, som Haraldur ‘slet ikke er klar til endnu’.

„Der er så meget, jeg gerne vil prøve af, at jeg ønsker mig flere boliger for at kunne realisere det hele,“ siger Winnie.

Typisk for Winnies fantasifulde indretningsstil består stuens reolsystem fra Muuto ikke af kvadratiske, men af runde elementer. De tre grafiske tryk er skabt af Claus Carstensen, mens akrylmaleriet er hendes eget værk. Stolen i transparent akryl er designet af japanske Tokujin Yoshioka. De kulørte 3D-værker er af Winnie selv, mens &-tegnet er fra Kvindesmedjen på Christiania.

Læs kommentarer

Næste »

Mest læste

Seneste

Abonnér på BOLIG MAGASINET nu! Se alle tilbud