Tips til sommerhuskøb
Skrevet af Boligmagasinet.dk. Foto: Boligmagasinet.dk
Står du for at skulle købe sommerhus? - Så læs de uundværlige tips her.
Nogle køber sommerhus med tanke på at bruge det som helårshus på sigt. Det er tilladt, når man har ejet huset i otte år.
Gode overvejelser inden du køber sommerhus
- Hvor meget har du råd til at betale om måneden?
- Hvor meget vil du bruge sommerhuset? Hvis du vil bruge det i weekenderne hele året, skal det for eksempel ikke ligge for langt væk fra din helårsbolig.
- Skal det kunne bruges om vinteren?
- Hvor langt må der være til skov, strand og by?
- Hvor meget plads har du brug for? Husk at købe til dig selv og ikke til dine gæster.
- Hvordan skal standen være? Hvor meget tid vil du bruge på vedligeholdelse og istandsættelse?
- Vil du leje huset ud, når du ikke selv bruger det?
- Hvordan skal din have se ud? Med mange bede eller bare græs?
- Har du børn, hobbyer eller husdyr, der betyder, at du stiller særlige krav til huset, grunden, omgivelser eller naboer?