Her er vores mest populære boligreportager i 2017

Der er især to ting, der går igen blandt top 10 over de mest læste.

25. december 2017 af Mi Skjold Brix

Året har budt på et hav af skønne boliger her på Boligmagasinet.dk, men nogle skiller sig alligevel særligt ud med deres store interesse fra jer.

I har blandt andet være glade for at læse om små fine hjem med optimal udnyttelse af pladsen, og for at få lov at se resultatet af større ombygninger af gamle boliger.

Her får du – igen – de allermest læste boligreportager fra 2017. God fornøjelse!

#1 Lille lejlighed på Nørrebro i newyorker-stil

Kom inden for i Sofie Jagerts lillebitte andelslejlighed på Nørrebro, som er indrettet med lyse og åbne rum, masser af glaspartier og rå vægge i newyorker-stil. 

Se hele boligen her

© Pernille Kaalund

#2 Lys lejlighed proppet med unikke løsninger

Kreativiteten slog gnister, da designparret Signe Maldubine Nørgaard og Ulrik Foss overtog 119 slidte kvadratmeter. Resultatet er et lyst hjem med et hav af unikke løsninger.

Se hele boligen her

#3 Københavner-lejlighed med cool køkkenalrum

Da Helle Grouleff og René Lund Jensen fandt en original københavner-lejlighed med mulighed for at skabe et hyggeligt køkkenalrum, slog de til på stedet. Ved hjælp af farver, fotografier og industrielle elementer har de skabt et skønt, personligt univers. 

Se hele boligen her

© Kim Granli

#4 110 kvadratmeter lækker herrehybel

Enkelt, råt og maskulint. Kig indenfor hos Kasper Dam, der har forvandlet 110 anonyme kvadratmeter til en lækker herrehybel med mørke farver, rå mursten og masser af newyorker-feeling.

Se hele boligen her

© Frederikke Lea

#5 Hvis du elsker lyserød må du ikke gå glip af denne skønne villa!

Rosa vægge, porcelænsfigurer og masser af blomster fra haven. Mette Parving har indrettet et charmerende, feminint univers, der får kontrast med industrielle lamper, grafisk kunst og stramt design.

Se hele boligen her

© Frederikke Lea

#6 Fra skrællet 80'er-look til smuk, klassisk lejlighed

Der sker noget helt særligt, når arkitekt Mathias Juel Christensen får hammer og søm i hænderne. Sammen med kæresten Thea Christoffersen har han skabt en skøn familieoase med vægt på cool løsninger, originale detaljer og unikke fund.

Se hele boligen her

© Frederikke Lea

#7 Moderne 70’er villa

Hjemme hos Camilla Vebel og Christian Høien er der plads til hele familien. Inklusiv onkler, kusiner og bedsteforældre. De kan nemlig snildt få plads til 25 gæster i deres store alrum. Se, 70’er-villaens forvandling til et moderne familiehjem.

Se hele boligen her

© Claudi & Capion

#8 Rå og charmerende lejlighed på Christianshavn

Der oser af stemning i Stina Bjørndahl og Peter Laursens skønne lejlighed på Christianshavn, hvor rå mursten, synlige loftsbjælker og smukke tapeter danner rammen om et helt unikt hjem.

Se hele boligen her

© Anitta Behrendt

#9 Cool hjemmebygget mini-hjem

Søren Kirkeby Pedersen og Sanne Kildegård Christiansen har talent for geniale løsninger. Se, hvordan parret har optimeret plads og personlighed med cool hjemmebyg.

Se hele boligen her

© Karina Tengberg

#10 Nyt liv i historisk rækkehus

I det københavnske Nyboderkvarter, hvis grundsten blev lagt af Christian IV, er der stadig toppede brosten og smukke, gamle gadelamper. Her har Ellen, Peter og deres tre børn indrettet sig med sjæl og personlighed i et af flådens gamle rækkehuse.

Se hele boligen her.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste