Indretning med farver
© @_Hana_style_

Derfor bruger farveeksperten altid minimum 3 forskellige farver i ét rum

Hjemme hos Hana er der helt styr på farverne.

28. marts 2018 af Mi Skjold Brix

I denne uge kårer vi Hana Alendar som Ugens Instagrammer med profilen @_hana_style_, fordi vi er ret pjattede med, hvor modig hun er, når det gælder farver i hjemmet. Den varme karrygule tone sammen med de helt dybe blå og røde er lige til at blive misundelig på, så hvis du ikke allerede følger hende, får du hermed opfordringen.

Hana, 32, bor sammen med kæresten til leje i Lillehammer i Norge, og arbejder til dagligt som interiørstylist og farveekspert hos farvebrandet Pure & Original. 

Hvad kendetegner din Instagramprofil, og hvad er tanken bag den?

Interiør og styling. Jeg vil gerne inspirere med billederne og kunne vise nye måder at indrette, sætte sammen og male på.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Beskriv din bolig- og indretningsstil

Jeg kan bedst lide det forholdsvist minimalistisk med indslag af organiske materialer. Jeg leger meget med farver, fordi jeg er forhandler af farvebrandet P&O. Jeg er til stramme linjer og rene flader.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvad inspirerer dig i forhold til boligindretning?

Naturen. Både dens farver og strukturer. Jeg er meget glad for rå materialer. Jeg tager naturen med ind, så snart det begynder at spire og plukker hellere selv mine blomster end at købe den. Og så er jeg helt vild med designbøger, som inspirerer mig meget.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvad er dit seneste køb til hjemmet?

Det er interiørbøger, puder og potter.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvad er dit bedste indretningstip på budget?

Det er netop at plukke dine blomster i stedet for at købe dem. Indret med frugt og grønt i køkkenet. Hvor lækre og dekorerende er rødløg og hvidløg ikke? Køb billigere basisting fx ensfarvede puder og brug hellere krudtet på nogle få statement elementer til en lidt højere pris. Og så skal du helt klart bruge genbrugssider, hvor du kan finde design til en virkelig god pris.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvad er du allermest tilfreds med/stolt af i dit hjem?

Jeg har sammen med min kæreste istandsat en 100 år gammel togstation og vi er ret stolte af de fleste rum. Farverne er naturlige pigmenter med den allermest rå mathed, du kan få.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvad får du flest kommentarer for i din indretning?

Maling. Jeg har valgt at bruge mindst tre farver i hvert rum for at vise utraditionelle farvesammensætninger og at det ikke er skræmmende med farver både på møbler, i loftet og på badeværelset.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvis du ikke skulle tænke på penge, hvad drømmer du så om at eje til boligen?

Vitra Lounge Chair!

Vitra Lounge Chair
© Vitra

Hvad tænker du over, når du vælger farver til dit hjem?

Gode og trygge grundfarver, som harmonerer med gulvet og andre afgørende store møbler som sofa og spisebord. Velbelyste rum kan godt klare mørkere farver på både vægge og lofter og nogle rum tåler også en mørkere farveskala, fordi aktiviteten i rummet ikke kræver meget lys som i fx soveværelset. Vælg farver, du selv kan lide, selvom de måske er specielle, fordi du vil trives med dem. Og det er lettere end man tror at finde ting, som passer til. På den måde vil du skabe en mere spændende indretning.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvordan har din indretning ændret sig de seneste 5 år?

Jeg har flere farvede overflader og mere træ.

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Når du ser tilbage, er der så noget, du tror, du aldrig nogensinde bliver træt af at have i indretningen?

Planter og blomster og helt klart levende lys!

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvad er det næste, du vil kaste dig over derhjemme?

Jeg bor til leje, men min kæreste havde et godt forslag om at bygge et tv-møbel, vi selv kan male. Det skal skjule alle ledninger og elektroniske bokse (noget, jeg hader så inderligt – jeg glæder mig til der kommer trådløs strøm).

A post shared by Hana Alendar (@_hana_style_) on

Hvilke ”oversete” eller små bolig-Instagramprofiler følger du selv, som du synes fortjener lidt larm?

@Vintagepiken

@Hildemork78

@Irene.stangeland

@Ingridpall 


Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste