Stor guide til små rum

Bolig Magasinet guider dig til flere kvadratmeter med 20 geniale indretningsløsninger.

28. januar 2009 af Signe Lund-Jensen og Caroline Johansson
Arkitekt Jesper Gadegaard
Arkitekt Jesper Gadegaards tips

Befri gulvet
Ved at løfte dine ting væk fra gulvet - fx hænge reoler op på væggene - opnår du, at rummet virker større, end det virkelig er.

Multifunktionelle møbler
Møbler med mange funktioner er smarte, da de kan dække flere funktioner - sofa bliver til seng, skammel bliver til gæsteseng, reol, der indeholder udklappeligt skrivebord, eller lignende.

Store rum
Bor du småt, gælder hver kvadratmeter, og derfor kan det være irriterende at spilde plads på en lang lukket og mørk gang. Prøv derfor (alt efter hvor gangen ligger i forhold til andre rum) at inddrage den i stuen eller køkkenet. På den måde får du et større rum, hvor lyset kan trænge igennem hele rummet, og du får bedre mulighed for at møblere.

Væk med varmen
Radiatorer står ofte i vejen i små rum, så skal der bygges om, bør du gribe chancen og nedsænke radiatorerne i gulvet.



Indretningsarkitekt Pernilla Engberg
Indretningsarkitekt Pernilla Engbergs tips

Integreret opbevaring
Undgå store kommoder og skabe. De fylder unødvendigt meget i forhold til, hvor meget de rummer.

Lyse rum
Undgå mørke hjørner ved at fordele lyspunkter jævnt i hele boligen. Undgå store gulvlamper, der fylder, og brug i stedet vægmonterede lamper.

Kniber det med gulvpladsen?

Tænk i rummets volumen og ikke i gulvets kvadratmeter. Udnyt hele rummet og indret i flere højder.

Kulørte vægge?
Lyse vægge gør et rum visuelt større, og mørke vægge har den modsatte virkning. Et lille rum som fx et gæstetoilet kan dog med fordel males mørkt for at skabe karakter.

Møbler efter behov
Et kæmpe slagskib af en sofa eller et 14-personers spisebord er ikke sagen, hvis du bor på 50 kvadratmeter. Indret med møbler, der matcher rummets størrelse, og hav ikke flere møbler, end du har brug for. Der skal tænkes på hverdagens behov, når du bor kompakt.

Ryd op, og smid ud
En gang om året bør du gennemgå dine samlinger på loftet og kigge dybt i skabene og skille dig af med det, du ikke har savnet.

Indholdet fortsætter efter annoncen

Seneste

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen