© @mybigwhiteoldhouse

Ugens instagrammer: @mybigwhiteoldhouse

Ugens instagrammer er i denne uge Helena Hedkvist, som bor i et skønt 230 kvadratmeter stort hus i det nordlige Sverige, hvor den enkle skandinaviske indretning spiller en stor rolle

24. juni 2017
© @mybigwhiteoldhouse

Mød Helena Hedkvist

Helena Hedkvist er 42 år og bor i Piteå, som er en mellemstor by i Nordsverige, sammen med sin mand på 45 år og deres to børn på 12 og 13 år.

De bor i et stort hus på 230 kvadratmeter, som blev bygget i 1890. Den røde tråd er nem at finde i deres flotte hjem, der er holdt i skandinavisk stil med lyst træ samt grå og blå nuancer.

Som ugens instagrammer får Helena overrakt en spændende gave fra Wallo. Du kan læse meget mere om, hvordan du bliver ugens instagrammer sidst i artiklen.

© @mybigwhiteoldhouse
© @mybigwhiteoldhouse

Udlever sin kreative side gennem boligindretning og Instagram

Helena er uddannet socialrådgiver og til hverdag arbejder hun som familieterapeut. Helena har en devon rex kat ved navn Frans og en miniature puddel med navnet Lego. Begge to sniger sig ofte med på billederne på hendes Instagram-profil.

Boliginteressen fylder en del i det hyggelige hjem, og Helena betragter indretning og fotografering til sin Instagram-profil, som en måde at udleve sin kreative side.

Hun elsker boligindretning og nyder at dele denne interesse med andre boliginteresserede fra hele verden gennem sin Instagram. 

© @mybigwhiteoldhouse
© @mybigwhiteoldhouse

Skandinavisk stil med en blanding af gammelt og nyt

Hjemme hos Helena mikser hun gamle rustikke fund med svensk og dansk design. Den gennemgående indretningsstil er skandinavisk med lyst træ og et strømlinet farvevalg. Især blå og grå nuancer er en favorit i Helenas hjem, hvilket komplimenteres godt af de rene linjer og stilrene design i huset.

Helena vil dog ikke sætte sig fast på en konkret indretningsstil og går mere op i at omgive sig med møbler, tekstiler, tapet og farver, som hun synes er pæne og gør hendes hjem hyggeligt. 

© @mybigwhiteoldhouse
© @mybigwhiteoldhouse

Forskellige stilarter i Helenas hjem

Helena elsker især køkkenet og stuen i sit hjem, som hun har indrettet lyst, lækker og med masser af personlighed. Rummene er indrettet i vidt forskellige stilarter, hvor man finder flere rustikke fund i køkkenet end i stuen.

© @mybigwhiteoldhouse
© @mybigwhiteoldhouse

Smuk loftslampe fra Pholc over spisebordet

Hendes seneste køb er loftslampen Tage fra det svenske designbrand Pholc. Den unikke lampen hænger over spisebordet og giver et spændende lys i flere retninger. 

© @mybigwhiteoldhouse

Vild med planter og afskårne blomster fra haven

Helena er god til at udnytte de elementer, som årstiden giver, ved at bruge afskårne grene og blomster fra haven. Hun tager således en smule af naturen ind på en smuk og naturlig måde.

Hun er også glad for planter i indretningen, især Monstera-planten og Elefantøre-planten, som også pynter på mange af hendes Instagram-billeder. 

© @mybigwhiteoldhouse
© @mybigwhiteoldhouse

Små og store ændringer i hjemmet og sommerhuset

Helena laver små ændringer i hjemmet hver dag, og er ikke bleg for at kaste sig ud i store renoveringer.

”Jeg laver små ændringer hver dag. Jeg er en person, der rykker rundt på ting og sager hele tiden. Store ændringer sker også ganske ofte. Vi har næsten altid et renoveringsprojekt i vores hjem eller sommerhus.”

I øjeblikket er Helena og hendes mand ved at lave et uderum ved deres sommerhus, som ligger kun 20 minutter fra deres hus. Hun glæder sig meget til, at det bliver færdigt om et par uger. 

© @mybigwhiteoldhouse
© @mybigwhiteoldhouse

Del dine billeder med os på Instagram

Skal vi se dit hjem? Tag dine instagramsfotos med #boligmagasinet for at dele med os. Så kan det være, at det er dig, som bliver næste uges instagrammer og den heldige modtager af en flot gave fra Wallo.

Husk at du også kan følge både Bolig Magasinet og Helena på Instagram. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste