6 geniale idéer til opbevaring med billige Ikea skabe på børneværelset

Du kan aldrig få for meget opbevaringsplads på børneværelset, og her er det billige Ivar skab fra Ikea genialt til at gemme legetøjet væk. Se med her, hvor vi giver 6 smarte idéer til, hvordan du indretter børneværelset med de billige skabe.

17. september 2017 af Malene Mandrup

Få mere opbevaringsplads med Ikea skabe

Mangler du opbevaringsplads på børneværelset er Ivar skabene fra Ikea en rigtig god og billig løsning. Lågerne hjælper til at gemme legetøjet lidt væk og gør, at værelset ser mindre rodet ud. Vælg et dybt skab, hvis du har brug for meget plads til opbevaring

Mal Ivar skabene med søde motiver

Med lidt fantasi og et par bøtter maling kan du pynte skabene med sjove, finurlige motiver, og gøre dem til en dekorativ del af indretningen på børneværelset.

Gør skabet mere børnevenligt

Gør skabet ekstra børnevenligt ved at male en af lågerne indvendigt med tavlelak, som dit barnet kan tegne på.

Lav multifunktionelle møbler med Ikea skabe

Har du ikke opbevaringsplads nok på børneværelset, så er en nem løsning at bygge din seng oven på Ivar skabene fra Ikea. Tænk over, hvor meget opbevaring du har brug for, og byg sengen oven på det. 

Hjemmeligt dukkehus af Ivar Ikea skab

Lav verdens nemmeste dukkehus til dit barn med Ivar skabet fra Ikea. Skabet forener opbevaring og leg, fordi du kan rydde op i et snuptag. 

Smarte løsninger inden i skabet

Hold orden på legetøjet ved at montere kroge, clipboards og måske en tidsskriftssamler inde i skabet.  

Indret Ivar skabet med kasser og kurve

Vælg et skab, hvor du kan flytte hylderne efter legetøjets størrelse, og brug kasser og kurve til at skabe orden og gøre det let at rydde op. Skal looket være ekstra indbydende, kan du male indersiden af skabet i dit barns yndlingsfarve.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste