Den ultimative sommerdrink: Frosé!

Når temperaturen endelig stiger, er det på tide at udstyre din fryser med ingredienserne til sommerens lækreste drink: frosé! Det er koldt, det er rosé, det er GODT!

29. december 2017 af Mi Skjold Brix

Den lækreste sommerdrink, vi kan komme i tanke om er frosé - en sammentrækning af de to ord "frozen" og "rosé" og det siger lidt om, hvordan du laver den lækre, lyserøde drink.

Den er relativt nem at gå til, og fik viral succes i 2017. Med andre ord er den GODKENDT! Det gode er, at du kan lave til nok til mange drinks på én gang, så begynd at invitere!

Det skal du bruge til frosé:

  • 750 ml rosé - vælg en med stærk kulør og kraftig smag, da den svinder, når den fryses. Gerne pinot noir eller merlot.
  • 2,5 dl sukker.
  • 2,5 dl jordbær.
  • 3/4 dl friskpresset citronsaft.
  • 1,25 dl vand.

Sådan laver du frosé

  • Start med at fryse din rosé i en egnet beholder - maksimum en uge før den skal bruges og minimum 6 timer før.
  • Hæld sukkeret op i en gryde og tilsæt vand. 
  • Rør rundt, mens du bringer det til kogepunktet til sukkeret er opløst.
  • Tag sukkerlagen af blusset og tilsæt jordbær og lad trække i 30 min. før du sier bærerne fra og hælder siruppen over i en passende beholder. 
  • Put din frosne rosé i en blender. Tilsæt citronsaften og 1 dl jordbærsirup. Tilsæt 2 - 2,5 dl isterninger. Blend til massen bliver cremet, og sæt i fryseren i en halv times tid, så den får en tyk konsistens. 
  • Blend igen og server - med et jordbær på glaskanten og gerne i champagneskåle.

Skål!

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste