Sådan kreerer du et skønt plantestativ

Ved hjælp af denne simple guide, kan du forvandle en altankasse til et dekorativt plantestativ. Er du i tvivl om hvilket møbel, der skal pryde endevæggen i stuen? Så kan dette fine projekt være svaret.

8. oktober 2016 af Mathilde L. Dahlin

Til trods for at vinteren og den medfølgende kulde står for døren, længes vi efter grønne elementer og spirende blomster. Det kan lyde banalt, men du kan rent faktisk tricke din hjerne til at mindes lune sommernætter blot ved at tilføje dine yndlingsplanter i hjemmet. 

Vi har fundet frem til det fineste, sartlyserøde plantestativ, som kan laves ved hjælp af ganske få midler. Et plantestativ som er et helt møbel i sig selv, men som ikke fylder alverden. Det er dekorativt og smukt at se på, og kan males og dekoreres fuldstændig efter eget ønske. Se med her, hvor easy-peasy det kan gøres.

Simpelt plantestativ DIY

altankasse, aluminiumsprofiler og indsats
© A Beautiful Mess

Det skal du bruge:

  • 36" altankasse i træ (eller størrelse efter ønske)
  • Plastikindsats til altankasse
  • 4 x firkantede aluminiumsprofiler (eller størrelse efter ønske)
  • Træmaling (farve efter eget ønske)
  • Guldmaling- eller spray til benene
  • Boremaskine
  • Maskinskruer i messing + møtrikker
  • Klemmer (valgfrit, men nyttigt)
© A Beautiful Mess
  1. Start med at lave en opmåling til, hvor du ønsker at altankassen skal placeres, i forhold til længden på benene. 
  2. Bor derefter huller i aluminiumsprofilerne. Dette er ikke så vanskeligt som det lyder, da aluminium er et forholdsvis blødt materiale.
  3. Når du har boret hullerne i alle aluminiumsprofilerne, kan du bore direkte igennem hullerne og ind i trækassen.
© A Beautiful Mess

Så snart du har lavet hullerne - både i altankasse og aluminiumsrør, kan du male profilerne i den farve, du ønsker de skal have. Vi er helt pjattet med den gyldne farve, som komplimenterer den sartlyserøde maling til altankassen glimrende.

TIP: Brug gerne en form for "fødder" til dine rør, så de ikke skraber direkte mod gulvet. Dette vil også gøre stativet mere stabilt.

© A Beautiful Mess

Lige så snart malingen er tør, både på aluminiumsrør og altankasse, kan du placere hullerne og rørene så de matcher altankassens huller. Herpå isættes skruerne og de dertilhørende møtrikker. Sørg for at stram godt efter, så din altankasse står fast og stabilt.

Nu kan du placere dine fine planter i plastikindsatsen og sætte denne på plads i dit nye plantestativ.

© A Beautiful Mess

Er du stadig i tvivl om, hvordan de enkelte trin udføres?

Se mere på A Beautiful Mess for en komplet og detaljeret step-by-step guide. 

Vores favoritter fra Stelton

01 togoclick yoe t6glmshxn 8dtladaa
02 tangleornament engel ygcdwikyuap4uszglg0u9a
03 theostempelkande h3i3yxvic ztcfkwjacsqq
04 tangleornamenthjerte vis2zcr0zmfv6m9mhaldeq
05 maelkekande 5yvgezzckpa5ffsibvmnrg
06 tangleornamentkugle nwhaabx gaxh7jnzxbcg6q

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste