Årets smukkeste julestjerne snoet af papir

Sådan laver du den fineste julestjerne i papir

Denne DIY er i virkeligheden langt mere enkel, end du tror! Se, hvordan du trin for trin kan lave julens smukkeste stjerne.

28. november 2016 af Christina Krogager Friis

Pynt op med stjerner

Denne fine stjerne er nem at lave og flot at se på. Pynt op på væggen, eller hæng den i vindueskarmen, så den skaber lidt hygge. Du kan eksperimentere med forskellige farver og papirtyper, så stjernen passer perfekt ind hjemme hos dig.

Du skal bruge

  • 6 stk. kvadratisk papir (videomål: 15x15 cm)
  • Snor til hank
  • Dobbeltklæbende tape eller lim
  • Saks

Trin for trin

1. Fold kvadraten fra hjørne til hjørne, så det danner en trekant. Fold den derefter på midten, så trekanten bliver halv størrelse.

2. Klip fire parallelle hak i trekanten og fold den ud.

3. Fold de inderste hjørner sammen med dobbeltklæbende tape, og vend papiret. Gentag dette med det næste sæt hjørner, og vend rundt. Gentag denne handling, indtil alle hjørner er sat sammen.

Alt ovenstående skal gentages 6 gange, så du ender ud med 6 takker til stjernen.

4. Sammensæt tre takker, så de udgør halvdelen af stjernen

5. Sæt de to sider sammen. Lav et hul i toppen af den ene tak, så der kan komme en hank igennem.

6. Din stjerne er nu klar til at blive hængt op lige der, hvor du ønsker det. 

Se guiden i videoen nedenfor.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste