Hvidt soveværelse
© iStock

10 idéer: Nemme sengegavle, du selv kan lave for at opgradere soveværelset

Synes du, der mangler noget i billedet? Vores bud er en smuk sengegavl.

1. april 2018 af Tanja Heman

Giv soveværelset karakter

Trænger dit soveværelse til en opgradering med et strejf af personlig stil? Så er en sengegavl mere end oplagt, da den kan gøre en verden til forskel. Et minimalistisk soveværelse kan endda komme til at ligne et luksuriøst hotelværelse bare ved at placere en sengegavl. 

Priserne ligger dog sjældent i den budgetvenlige ende, og det kan godt afholde folk fra at købe en. 

Flere og flere har i stedet kastet sig ud i at lave en selv, og det viser sig, at det hverken behøver at være dyrt eller besværligt. Du kan faktisk nå langt med en klat maling eller en træplade og hvis du ikke lige har en håndværker gemt i dig, så gør det heldigvis ikke noget, for de er nemlig super nemme at lave.

A post shared by Paulina 📷 (@deer.home) on

TIP Lignende sekskantede træplader kan købes hos Nuki.pl eller Villevejen.com. Hos Ikea fås de som spejle, hvis du vil prøve en anden effekt.

Sengegavle af træ

Det er måske ikke verdens mest behagelige sengegavl, men til gengæld giver den dit soveværelse et lækkert, råt look. Du kan købe en træplade i dit lokale byggemarked og eventuelt supplere med en masse planter, da det vil fuldende dit soveværelse på smarteste vis.

Hvis du ønsker lidt mere farve i rummet, kan du vælge at male enten hele træpladen eller kun den halve, så træfarven stadig får lov til dominere rummet. 

Kan du ikke få nok af DIY-projekter? Så se her hvordan du kan bygge din egen radiatorskjuler

Mal en sengegavl

Så bliver det vidst ikke meget lettere og man kan næsten være tilbøjelig til at sige, at det er lidt snyd, men ikke desto mindre er det en super fin idé. Mal enten en lille kant rundt om sengen eller mal et større stykke, som du kan bryde med billeder. Det giver en super cool effekt. Trekanter, der ligner bjergtoppe, er også en super fin idé, hvis du går efter et mere legende udtryk. 


Sengegavl af puder

En lidt mere behagelig version af sengegavlen. Her skal du bare have fingrene i et par læderstroppe og én lang pude eller to separate - afhængig af hvad du er til. Puderne på væggen giver en hyggelig stemning til dit soveværelse og så er det super praktisk, når du skal sidde op og læse eller spise morgenmad i sengen. 

Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste