© By Lassen og Royal Copenhagen

5 tips til hvordan du dækker det perfekte sommerbord

Det behøver ikke være tidskrævende og besværligt at dække et smukt sommerbord. Få 5 tips til nemt at dække et skønt bord, der danner rammen om skønne sommermåltider med familie og venner.

26. juni 2017 af Malene Mandrup
© Royal Copenhagen

Dæk op med poetiske blomster og naturmotiver

Udskift den normale hvide borddækning med service med poetiske blomster og naturmotiver. Rillerne, den blå farve og det smukke mønster giver liv på sommerbordet. Tallerkenerne kan både benyttes til almindeligt brugt eller som fad til anretning af mad og desserter.

De smukke stel- og serveringsdele er designet af billedkunstner Mette Hannemann for Royal Copenhagen. Frem til midten af juli 2017 kan du i Royal Copenhagens Flagship Store på Amagertorv 6 i København opleve de nye værker af Mette Hannemann iscenesat i tre forskellige kreative borddækninger. Læs mere om kollektionen her.

© Anders Schønnemann

Foldede servietter med pynt til sommerbordet

På et dekorativt sommerbord hører sig selvfølgelig også sommerlige servietter. Intet viser, at du har brugt tid og energi på at dække et smukt og indbydende bord, som fint foldede servietter. 

Rul stofservietter sammen og bind et bånd eller en kvist omkring dem. Du kan også pynte stofservietterne ved at lægge en lille kvist ovenpå.

© By Lassen

Shine sommerbordet op med elegante glas

Elegante glas er prikken over i'et, når du dækker dit sommerbord. Glassene er med til at understrege farverne, fordi det gennemsigtige materiale giver ekstra plads til borddæknings farver.

Gå efter glas i krystallook. Det er med til at skabe en fin stemning og leder tankerne tilbage på gammeldags intimitet og nærvær. 

© Royal Copenhagen

Dekorativ vase med blomster til sommerens bord

Brug en smuk porcelænsvase med farver eller blomstermotiv for at bringe naturen med op på middagsbordet. Vasen kan både stå alene, eller pynte dit sommerbord med en stor buket blomster.

Gør din blomsterbuket mere personlig, ved selv at plukke en buket eller sæt et bundt kirsebær- og æblegrene sammen i vasen. Vi er især vilde med de lilla skærmliljer, som ses i vasen på billedet. 

© Broste Copenhagen

Bestik som vækker opsigt i borddækningen

Bestik behøver ikke kun at være i sølv eller stål eller have små finurlige detaljer for at være anderledes. Guldbelagt bestik eller bestik i messing er både enkelt i designet og enormt smukt til et farverigt sommerbord.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste