Giv dit loppefund en lang levetid

Du kan finde alverdens skønne ting på loppemarkeder, men som regel er de en andelse slidte. Vi guider dig til, hvordan du kan vedligeholde dine fund og gøre dem endnu smukkere.

19. juni 2015 af Malene Helledie

GIV PH-LAMPEN EN TUR I OPVASKEMASKINEN
Ja du læste rigtigt. Hvis du er så heldig at finde en PH-lampe, kan den rengøres i opvaskemaskinen.

- Skil den ad og giv den 30 grader, så bliver den så god som ny.

 

FÅ GAMMMELT PORCELÆN TIL AT SKINNE
Tallerkner og kopper er et hit på loppemarkeder, og du kan nemt komme af med misfarvningerne.

- Lav en kugle af staniolpapir og dyb den i opvaskemiddel.

- Puds porcelænet med staniolkuglen, og vupti misfavningerne er væk.

 

RENS SØLVBESTIKKET
Har du fundet et flot sølvbestik, der trænger til en opfriskning, så kan det nemt klares.

- Dæk bunnde af en balje med aluminiumsfolie.

- Læg dine sølvting i baljen og tilføj, det gode gammeldags rengøringsmiddel, soda og kogende vand, så det hele er dækket.

- Skyl efter med lunkent vand og puds med en blød klud.

 

RENGØR GAMLE RAMMER
Gamle fine trærammer tåler ikke helt den samme behandling som nye.

- Bland varmt vand og lidt hvid eddike inden du tørrer dem af med en hårdt opvredet klud.

 

FJERN GAMMEL MALING
Hvis dit fund har en farve, du ikke lige havde tænkt dig, kan du sagens fjerne den.

- Smør træet ind i brun sæbe og dæk det til med husholdningsfilm. Lad det sidde i et par dage.

- Fjern malingen med en spatel og vask efter med en blanding af eddieksyre og vand (2 l vand til ¼ eddikesyre).

 

FIF TIL LAKERING
Hvis dit nye (gamle) træmøbel har et par ridser eller to, kan du give det en omgang lak, så det beholder formen.

- Rens først med trærens, slib diverse ujævnheder væk og støvsug alt støvet væg.

- Si lakken så du undgår fnug og skidt. 

- Giv lakken en lang tørretid, så undgår du de fleste bobler.   

- Slib imellem hvert lag, så får du den flotteste overflade.

 

FLETTESKADER
Har du fået fingrene i en stol af kurveflet, der trænger til en kærlig hånd? 

- Støt en god sag og lad blindesarbejde.dk reperere dine flettede stole, de har butikker i både København, Århus, Odense og Horsens.

 

FÅ FARVEN TILBAGE I LÆDERET
Lædermøbler er lækre, men farven har det med at falme. 

- Dup pigmenteret crème til læderrenovering på med en svamp og giv det god tid til at tørre.

- Efterbehandl med læderfedt, som skal påføres med en blød klud.

- Til sidst skal det tørres efter med en bomuldsklud, for at fjerne det overskydende fedt.

 

RENS MESSING HELT UDEN DE STÆRKE SAGER
Messing kan være flot med lidt patina, men det er nu også smukt, når det skinner.

- Opløs et halvt brev citronsyre i en opvaskebalje med 2 liter vand.

- Lad dine messing ting ligge i 15 min.

- Brug en lille børste til at hjælpe det sorte snavs på vej.

- Skyl efter i vand med opvaskemiddel.

 

Vores favoritter fra Stelton

01 togoclick yoe t6glmshxn 8dtladaa
02 tangleornament engel ygcdwikyuap4uszglg0u9a
03 theostempelkande h3i3yxvic ztcfkwjacsqq
04 tangleornamenthjerte vis2zcr0zmfv6m9mhaldeq
05 maelkekande 5yvgezzckpa5ffsibvmnrg
06 tangleornamentkugle nwhaabx gaxh7jnzxbcg6q

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste