Hjemmelavet Nutella på hasselnødder i et syltetøjsglas

Lav din egen Nutella på 4 minutter

Det er så nemt, at det næsten er farligt. For når du først lærer at lave Nutella selv, vil du aldrig spise andet. Her er opskriften - med masser af hasselnødder.

2. oktober 2015 af Mette Nexmand

Hjemmelavet Nutella - uden tilsætningsstoffer

Det her er noget af lækreste og nemmeste, vi har set længe. Nutella er nærmest en verdensomspændende livret - alle elsker det, men når man står i butikken, er det alligevel ikke altid, man giver sig selv lov, og desuden er der jo som bekendt en masse tilsætningsstoffer i købeversionen.

Alt det er der råd for. Vi har fundet den mest geniale opskrift på hjemmelavet Nutella. Det tager få minutter, og du vil være afhængig resten af dit liv. 

Se opskriften herunder eller se den på videoen nederst i artiklen.

Hjemmeblendet hasselnøddepålæg

Denne opskrift på hjemmelavet Nutella er så enkel, at det næsten er pinligt. 

Det hele foregår i en blender. De følgende ingredienser skal blot hives ned i blenderen med hasselnødderne først. Derpå skal det hele bare blendes igennem og til sidst hældes over i et glas med låg. 

Ingredienser i den hjemmelavede Nutella

250 gram hasselnødder

250 gram flormelis

125 gram usødet kakao

1 skefuld vaniljeekstrakt

En knivspids salt

1 skefuld vegetabilsk, neutral olie

Video med den hjemmelavede Nutella

Se fremgangsmåden i videoen herunder. Og den er god nok - der skal bare hasselnødder, flormelis, kakao, salt og olie i denne hjemmelavede Nutella. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste