© Dianna Nilsson

Sådan får du lys & luft i entréen

Entréen er ofte et svært rum at indrette, fordi det ofte er småt med pladsen og let kan virke lidt indelukket, men du kan gøre meget med farver og indretning.

24. oktober 2016 af Pernille Ancher, styling af Rikke Graff Juel

Lys og luftig velkomst

Entréen er det første rum, man møder, når man træder ind i en lejlighed, så den må gerne virke åben og imødekommende. Desværre er der sjældent meget plads, så det kan være et svært rum at få indrettet helt rigtigt.

Det har Johanne Nygaard Dueholm og Mads Nygaard fra Aalborg dog helt styr på, og de har formået at gøre deres entré til et lyst og luftigt rum i deres lejlighed. Få deres bedste tips her, og udnyt din entré bedre, så den også byder velkommen med stil. 

© Dianna Nilsson

Hold looket enkelt

Gå efter en hvid base, og skab liv med små elementer af træ og sort. Hold dig til møbler og nips i et enkelt, stramt design.

Byd gæsterne velkommen med et hyggeligt, lille entrémøbel, men hold looket enkelt. Johanne og Mads har fx blot sat en hylde og et skulpturelt spejl op for at få et luftigt udtryk. Minimér i det hele taget mængden af nips i entréen, som let kommer til at rode.

Johanne og Mads har valgt en enkel, men fin entréløsning med rundt spejl fra Ikea, væghængt hylde fra Menu og smuk, musselmalet vase fra Royal Copenhagen. 

© Dianna Nilsson

Få styr på rodet

Skift den klassiske dørmåtte ud med en fin bomuldsmåtte i et grafisk mønster. Måtten er det første, du ser, og derfor er den med til at sætte stilen for resten af lejligheden. Husk at lægge en skridsikker måtte under.

Sørg for, at det er let at gemme de ting væk, du ikke bruger, så hverken du eller dine gæster bliver mødt med rod. Har du ikke plads til et skab, kan en bøjlestang og eventuelt skokasser også gøre tricket. 

Mads og Johanne holder orden med det indbyggede skab i entréen, som er en af deres favoritløsninger i lejligheden – og en af de billigste. Parret fandt to efterladte skabs­låger i kælderen, der havde samme teaktræsdetaljer som resten af dørene i lejligheden, og de blev til det fine, indbyggede skab.

TIP Mal bagsiden af ho­veddøren med tavlelak, og brug den som fælles huskeseddel eller som gæstebog, som Johanne og Mads gjorde til deres bryllup. 

Hvis du vil se flere billeder fra Mads og Johannes flotte lejlighed, kan du se hele boligreportagen lige her.

Vores favoritter fra Stelton

01 togoclick yoe t6glmshxn 8dtladaa
02 tangleornament engel ygcdwikyuap4uszglg0u9a
03 theostempelkande h3i3yxvic ztcfkwjacsqq
04 tangleornamenthjerte vis2zcr0zmfv6m9mhaldeq
05 maelkekande 5yvgezzckpa5ffsibvmnrg
06 tangleornamentkugle nwhaabx gaxh7jnzxbcg6q

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste