10 smukke og kreative natborde, du nemt og billigt kan lave

Drømmer du om et smukt sengebord, der ikke koster alverden? Pift dit soveværelse op med et personligt natbord, du selv kan lave til få penge. Her får du 10 nemme DIY natborde til inspiration!

10. september 2017 af Malene Mandrup

1. Svævende DIY sengebord

Vis dine evner som handyman ved at lave dit eget sengebord. Bor huller i et massivt stykke træ, før reb igennem og bind stramme knuder. Hæng bordet op i den ønskede højde på en gardinstang over din seng. 

2. Sengebord fra Trævarefabrikernes Udsalg

Køb en trækasse fra Trævarefabrikernes Udsalg, mal den i din yndlingsfarve og hæng den op ved siden af sengen. Nemt, billigt og pænt.  

3. Nemt natbord af magasiner og bøger

Denne sengebordsløsning med magasiner og bøger stablet oven på hinanden er nem at udføre og samtidig billig. Derudover ser det også super dekorativt ud. 

4. Smal bænk som sengebord til små soveværelser

Hvis du har plads til at rykke sengen lidt ud fra væggen, kan du også vælge at tilføje en smal bænk i naturmateriale. Hurtigt har du masser af plads til bøger og planter ved siden af sengen. 

5. Rustikt natbord af betonklodser

Betonklodser er utrolig budgetvenlige. Giv dit soveværelse et rustikt look med et par stykker ved siden af din seng. 

6. Sengebord med etageopbevaring

Vælg et sengebord med et minimalistisk udtryk og maksimal opbevaringsplads. Brug en robust opbevaringsboks og fyld den med dine basisting. Giv boksen ben med eksempelvis bøger, mursten eller noget andet solidt.

7. Gammel trækasse som natbord

Find en gammel trækasse, og pift den op med en gang maling. Hurtigt har du et unikt og funktionelt sengebord. 

8. Natbord af kvadratiske kasser

Skab et blikfang med et farverigt miks af kvadratiske kasser med og uden låg, der holder dine ting ude af syne. Hæng en af dem i sengehøjde med åbningen vendt ind mod dig selv. Det er praktisk og ser smart ud samtidig. Kasserne kan købes billigt hos Ikea.

9. Billigt og nemt sengebord af Ikea-hylde

Køb en af Ikeas velkendte hack-hylder, og du har et nemt og billigt natbord. 

10. Malet trappeskammel som fint sengebord

Brug en lille trappeskammel som natbord. Du kan eventuelt male den nederste del af skamlen for et unikt look. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste