Miacaras kradsetræer er en fryd for øjet. 

5 mærker, der virkelig har forstået, hvordan man laver stilfuldt udstyr til hund og kat

Hvem havde troet, at en køjeseng til en hund kunne give akut shoppetrang?

10. januar 2018 af Mi Skjold Brix

Har du hund eller kat, ved du sikkert allerede, at det kræver en mindre jagt, hvis du vil undgå de pangfarvede plastikting, der bliver udbudt i hobetal som løsning på fodringssituationen eller gåturen. 

Men der findes mange stilsikre bud på både skåle, kurve, kradsetræer og snore, der ikke spænder ben for minimalistiske interiørpræferencer, når du shopper til hunden eller katten. 

Se bare her.


© Curver & Petlife

Curver + Petlife 

Hvad du ser her, er resultatet af samarbejdet mellem isenkramproducenten Curver og dyrefodermærket Petlife. Det er deres bud på en køjeseng til din behårede bedste ven!

Designet ligger sig op ad noget, du kunne have hevet ned fra hylden i en Kartell-forretning og selvom funktionen måske lyder lettere overflødig, er den også ganske gennemtænkt. 

"Køjesengen" kan deles og blive til to eller fungere som hule for en kat eller en lille hund. De to dele kan også sættes sammen til et transportabelt bur. 

© Molly and Stitch

Molly and Stitch

Mærket her er fra Østrig og specialiserer sig i accessories til dit kæledyr i form af skåle, snore og bløde senge/madrasser. Alt holdt i de fineste farver og svært passende, hvis du er til minimalistiske elementer i din indretning og ikke bange for et farvestrejf her eller der. 

© Cloud 7

Cloud 7 

Vi har tidligere skrevet om Cloud 7, fordi mærket laver de fineste produkter til hunde. Mærket har noget engelsk aristokrati over sig med den grove uld tilsat de fineste tern. Hos Cloud 7 finder du også "tøj" til den firbenede fashionista. Både bandanaer i tern og jakker til minusgraderne. 

© Meyou Paris

Meyou Paris

Hvis du er til kubus-stagen på stearinfronten, så vil du elske Meyous bud på en hule til din kat. I en metalramme hviler en vævet kugle med en blød madrasbund, hvor din kat kan putte sig uden du skal gå på kompromis med din stil. 

© Miacara

Miacara

En af de første indretningsmæssige udfordringer, du støder på, når du har fået kat, er kattebakken. De er sjældent udpræget kønne! Men det har Miacara lavet om på. Med deres overdækkede kattebakke i enten sort, hvid eller grå og med mulighed for at supplere med en fin pude på toppen, har de skabt en lille designgenistreg. Det samme kan man sige om deres smukke kradsetræer i ubehandlet eg og uld. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste