Smarte idéer til vasketøjskurve, der gør den sure pligt lidt nemmere

Den evige kamp om, hvad du skal stille op med vasketøjet er hermed slut!

24. november 2017 af Julie Kristine Trampe

Vasketøjskurven er sjældent smuk at se på, den fylder og er egentlig bare lidt i vejen. Hvad nu, hvis du kan lave din egen vasketøjskurv? Og måske oven i købet lave 3 af slagsen, så det bliver farvesorteret med det samme? Så kan du selv bestemme, hvordan de skal se ud, og hvis du har pladsen til det, kan du endda skjule dem helt. 

Her er et fint eksempel på, hvordan du kan gemme vasketøjet helt væk. Det kræver dog at du har pladsen til det. Møbler som disse kan købes, men du kan også sagtens være kreativ og lave det selv. 

Dette er en smart måde at udnytte den plads, som du alligevel bruger vasketøjskurvene. På den måde får du også et bord, du kan bruge til at folde det rene tøj. 

Hvis du ikke vælter i plads, så er dette en supersmart løsning. Find en fin stige, og hæng stofposer på, som viser hvilket tøj der skal lægges i. 

Nemt. Trådkurve kan findes rigtig mange steder, og bunden til hjulene er jo ikke et must - til gengæld er det smart.

Hvis du er ferm på en symaskine, kan du lege med formen på en vasketøjspose. De her fisk er enormt sjove og fantasifulde. 

Disse poser er enkle og kan hænges op, så de ikke fylder på gulvet - mega smart! 

Endnu en smart løsning til dig der ikke vælter i plads. Hæng vasketøjsposerne op over vaskemaskinen. Det sparer på pladsen, og er nemt når du skal til at vaske. 

Denne løsning kan laves selv. Hvis du har lidt kreative evner, behøver det ikke at være besværligt

Disse stativer er smarte. Hvis du vil gemme dem lidt af vejen, kan du gøre som på billedet og stille dem ind under et bord. 

Hvis du bare skal bruge en enkelt kurv, så er den her et rigtig godt bud. Nem, sød og du vælger helt selv, farven på både tråd og stof. Læg mærke til detaljen med snoren i toppen. Så kan du også lukke af for vasketøjet, så det ikke er til frit skue.  

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste