© Ifö

Stor effekt i små rum: Indret med det rigtige lys

Et mørkt, lille badeværelse kan (næsten) blive til den balsal, du drømmer om – hvis du indretter med de rigtige lyskilder.

30. november 2017 af kommerciel redaktion for Ifö

Belysning er svært – men hvis du knækker koden, kan du virkelig få det bedste frem i dine rum.

Et af de steder, der er sværest at indrette med den rigtige belysning, er på badeværelset. Her skal lyset nemlig være godt, så du kan se, hvad du laver i spejlet, samtidig med, at det skal skabe den rigtige stemning – badeværelset skal være et rart sted at opholde sig og indbyde til afslapning, selvforkælelse og velvære.

Især hvis du bor i lejlighed og ikke har et vindue på badeværelset, er belysningen endnu vigtigere, fordi der ikke er et naturligt lysindfald til at hjælpe lidt på vej. Men selv i større badeværelser er vinduerne ofte små – og her om vinteren er det jo mørkt om morgenen og aftenen, hvor du sikkert bruger mest tid på badeværelset.

1. Lys, der skaber stemning

Mange vælger spots i loftet på badeværelset – de giver et moderne og minimalistisk udtryk og sikrer, at du har en god fordeling af lys i hele rummet. Men hvis du vil skabe stemning i rummet, kan du med fordel kombinere flere forskellige lyskilder.

Hvis du har et lampeudtag i loftet på badeværelset, kan du også vælge en pendel med en god spredning af lys. Vær blot opmærksom på, at det ikke er en lampe, der kun lyser ned mod gulvet og har en massiv lampeskærm – find i stedet en model, som fx en pendel i matteret glas, der spreder lyset i hele rummet.

2. Arbejdslys

Vælg en god lyskilde til området ved badeværelsesspejlet og omkring håndvasken, hvor du har behov for at kunne se, hvad du laver.

Et spejl med indbygget lys er en god løsning, da du sikrer, at lyset falder direkte ind mod dit ansigt, så det bliver lettere for dig fx at barbere dig, ordne hår eller lægge make-up. Hvis lyset udelukkende kommer ovenfra eller bagfra, vil det kaste skygger i ansigtet.

Hvis du vil give badeværelset mere personlighed, kan du også indrette med væglamper på hver side af spejlet. Vælg dem i en stil, der fremhæver det udtryk, du gerne vil have i rummet.

Der findes mange funktionelle badeværelsesspejle med indbygget lys i flot design. Find din favorit hos Ifö, der har et stort udvalg af gennemført skandinavisk design til badet. Læs mere her.

3. Lys fra alternative kilder

Et overset område i de små rum er lyskilder i skabe og skuffer – hvor du virkelig har noget at vinde, når det kommer til belysning.

Det bliver lettere at finde tingene i skabe og skuffer, men du får også en mere luksuriøs og gennemført stil på badeværelset, hvis du vælger elementer med indbygget belysning. Det er en overraskende detalje, der virkelig betyder noget for helhedsindtrykket i rummet.

© Ifö

Ifö har gjort det let at indrette med smuk og funktionel belysning på badeværelset - her er det underskab til håndvasken i serien 'Silva'. Læs mere her.

© Ifö

Med skabsserien 'Silva' fra Ifö kan du let finde den løsning, der er perfekt til dit badeværelse. Skabene findes i flere smukke farver og mange størrelser.

© Ifö

Et spejlskab med indbyttet lyskilde giver dig både et godt lys og praktisk opbevaring. Find din favorit hos Ifö her.

Ifö - Inspireret af Skandinavien

Med udgangspunkt i den skandinaviske naturs vilde kontraster og smukke farver, har arkitekt og designer Knud Holscher skabt et tidløst og funktionelt design til badeværelset for Ifö.

Ifö har siden 1887 produceret porcelæn i Sverige og lavet badeværelsestilbehør i over 70 år, og er i dag førende inden for deres felt.

Knud Holscher dimitterede i 1957 fra Arkitektskolen, nu Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han læste med designlegenden Arne Jacobsen, som han senere arbejdede sammen med. Knud Holscher har vundet et utal af internationale priser for sit arbejde, og står blandt andet bag Syddansk Universitet i Odense, Københavns busstoppesteder, metroens informationssøjler og en masse livstilprodukter for blandt andre Stelton, Paustian og Georg Jensen.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste