© Doughmestic

Bailey-drink med marshmallows - flamberet hvis du tør!

Denne drink kan laves på flere måder. Helt enkel og lynhurtig med Baileys - og lidt mere avanceret med flere cremede ingredienser. Og hvis du tør, flambér en marshmallow på toppen.

1. september 2017 af Mette Nexmand

Girly on fire

Indrømmet, denne cocktail er lidt girly, men vi er vilde med den, og drinken fås i en variant, som også kan give mænd noget at tænke over (se link længere nede i artiklen.

Vores forslag til en perfekt og sjov cocktail, der vil få alle til at klappe, er denne:

Du skal bruge:

  • Baileys
  • Chokoladesirup
  • Digestives
  • Marshmallows
  • Kødnåle
  • En lille smule rom eller anden spiritus med høj alkoholprocent til flambering

Sådan gør du:

Knus først kiksene på et jævnt underlag, og læg en fin kant af chokoladesirup på kanten af glasset.
Vend glasset om, og tryk kikse-krummerne på.

Hæld Baileys i glasset.
Hvis du vil kaste dig ud i flamberingen af marshmallows, skal du have dem klar på kødnåle. 
Hæld et skvæt stærk alkohol øverst på overfladen af drinken, sæt marshmallow på, og tænd umiddelbart efter.
Så skulle din drink gerne flambere mashmallow'en.

Hvis du ikke har mod på dette lille trick, kan du grille marshmallows lynhurtigt i ovnen. 

Og den mere rå version

Den mere rå variant kan ses på linket. Her er både vodka, likør, fløde OG Baileys i (kaldes irish cream).

Husk, at måleenheden 1 oz svarer til ca. 30 ml. 

Find opskriften på Doughmestic.com her

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste