© Team Nimuno

Ophæv tyngdekraften i børneværelset med supercool LEGO-tape

Byg i alle retninger med ny, cool byggetape til LEGO-klodser.

24. april 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Kreativ leg uden tyngdekraft

Børn har en fantastisk kreativ forestillingsevne, men nogle gange har den fysiske verden lidt svært ved at følge med fantasiens, når de gerne vil bygge LEGO op og ned ad væggene.

Lige netop dét problem er dog snart fortid, for inden længe lander verdens sejeste LEGO-tape på markedet, og så kan der bygges i alverdens retninger på alle husets flader.

© Team Nimuno

Multifunktionel byggetape

Tapen hedder Nimuno Loops og er lavet af det amerikanske Team Nimuno. Den er kompatibel med både LEGO, Mega Bloks og Kreo, og den kan klistres på forskellige overflader, så der kan bygges rundt om hjørner, eller hvor fantasien ellers fører hen.

Nimuno Loops kan også bruges til små, praktiske projekter rundt i hjemmet, så hvis du mangler et sted at hænge tandbørsten eller til at holde styr på smådimser, så er tapen måske løsningen.

© Team Nimuno

Nimuno Loops findes i flere forskellige sjove farver og kan købes på Indiegogo lige her.

Kilde: Arch Daily

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste