Mønstrede planter
© iStock

En ny plantetrend kommer til at dominere din sommer - og vi elsker den!

Kalder alle planteentusiaster!

24. marts 2018 af Tanja Heman

Skab originalitet med planterne

Hvis du elsker planter i indretningen, lige så meget som vi gør, så sidder du om lidt med hænderne over hovedet, når vi afslører den nyeste plantetrend. 

Du har sikkert tidligere (eller måske fortsat) sukket efter at få skovlen under en stor monstera eller en kæmpe violinfigen, men i år bliver det endnu vildere. Planterne skal ikke bare være store og grønne. De skal være store, anderledes og ikke mindst mønstrede!

Den danske plante-webshop Greenify spåede tidligere, om de største tendenser indenfor planter i 2018, og her var 'planter der vækker opsigt' én af dem. Derudover er søgningen på mønstrede planter på billedmediet Pinterest steget med mere end 500 procent og på Instagram er de mønstrede planter allerede flyttet ind. Fx har bloggeren Camilla Stemann fra Copenhagenbyme.com fået fingrene i en, som nu pynter i hendes hjem.    

A post shared by ZisQ (@zisqadi) on

En grøn sommer med smæk på

"Calathea Ornata" og "Begonia Maculata" bliver nogle af navnene på de helt store grønne hit, ifølge trend- og designbloggen Italianbark.com, der ofte er først med fremtidens nyeste tendenser.

Er du ikke helt stærk i plantenavne, kan du tage et kig her og blive klogere på hvilke grønne gevækster, der er tale om, og som du garanteret vil se meget mere til i den nærmeste fremtid. 

Kalatea med stribede blade
© iStock

"Calathea Ornata" - med kunstneriske striber

Kalatea-planten findes i overraskende mange udgaver, og du er sikkert stødt på én eller to på Instagram, Pinterest eller hjemme hos din veninde.

Lige præcis arten 'Calathea Ornata', som den hedder på latin, er helt unik, fordi den har fine hvide striber og en bagside med den flotteste lilla farve - altså en lidt mere festlig udgave af en grøn plante, kan man roligt sige. 

Begonia Maculata


© Greenify

"Begonia Maculata" - med opsigtsvækkende prikker 

Prikker på bladene? Det lyder skørt - men det er nu engang Begonia Maculata plantens varemærke og vi synes den er noget så skøn! Planten skaber blikfang og giver dit hjem  personlighed.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste