Vinylgulv fra Tarkett, 'Onda' hvidt gulv med sort mønster. Find forhandler på tarkett-floors.com/dk/
Vinylgulv fra Tarkett, 'Onda' hvidt gulv med sort mønster. Find forhandler på tarkett-floors.com/dk/ © boligmagasinet.dk

Guide til entré-gulvet

Hvilke typer gulv passer til entréen? Læs med her - vi har også er par sjove alternative løsninger

22. oktober 2008 af Signe Lønholdt

Vinyl


Vinyl
Vinyl er et kunstprodukt, som er ideelt til entréen, fordi det er blødt og utrolig nemt at rengøre.

Fordele
Vinylgulv bliver lavet i alverdens farver og mønstre - for eksempel kan du få vinylgulv, der ligner træ, og flisegulv med fuger eller et stribet gulv i alverdens farver. Det er forholdsvist nemt at lægge selv, du kan lægge det oven på eksisterende gulv, og det tåler gulvvarme.

Ulemper
Pas på med at tabe olie, rødvin og andre farveholdige væsker på gulvet, for vinylen kan nemlig optage farven, og pletten være umulig at fjerne, hvis den trænger ned i vinylens dybere lag

Klinker og fliser


Anderledes løsninger
Hvad med at tapetsere dit entrégulv med tapet? Bolig Magasinets stylist Sidsel Zachariassen giver følgende tip: Sørg for, at underlaget er helt plan. Læg plader af krydsfiner på gulvet og spartl samlingerne sammen. Herefter tapetserer du gulvet på samme måde som en væg, og når limen er tør, skal gulvet lakeres med epoxylak. Det viste gulv har fået tre lag.

Strandsten
Savner du stranden? Tag den med hjem i din entré! Du kan lægge et gulv af flade strandsten og sandfarvet fugemasse. Strandstenene kan du enten selv samle på stranden, eller du kan købe sten, der er sat på et net (fx hos byensflisecenter.dk).

Smør først et lag fliseklæber på gulvet. Pas på med at smøre klæber på alt for store områder af gangen, for det størkner måske, inden du har fået lagt stenene på. Glat stenene med et filtbræt, så de ligger helt ens på overfladen. Fugemasse kan fås i mange farver - vælg en sandfarvet for det helt rigtige look.

Når fugemassen er overfladetør, tørrer du efter med en hårdt opvredet svamp, til al den overskydende masse er væk.

Skaktern
Først bejdses eller males gulvet i en mørk farve. Derefter skal gulvet maskes op i tern, som males med hvid eller råhvid maling - det skal have to gange.


Når det er tørret, skal gulvet have skibslak. Et entrégulv skal have tre gange for at opnå en god slidstyrke.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste