Farver påvirker følelserne
© H&M

Farver påvirker ikke kun indretningen, men også dit sind

Derfor er det fx en dårlig idé med gul på børneværelset, men godt med blå (eller rød) i soveværelset…!

6. maj 2018 af Mi Skjold Brix

De fleste, der arbejder med indretning har en ret god forståelse for, hvad farver gør for et rum. At mørke farver får væggene til visuelt at virke tættere på, og at lyse farver har modsatte effekt.

Denne viden kan de bruge til at forme et rum, som vi tidligere har guidet dig til at gøre dem kunsten efter.

Men farver har ikke kun en visuel effekt i indretningen. Farver påvirker også vores psyke langt mere, end du måske er opmærksom på. Det har flere studier påvist, og det kan være en fordel at forstå, hvad de betyder for sindsstemningen, når vi står med farvekortet i hånden og skal afgøre skæbnen for entreen, stuen eller soveværelset.

Hver farve har sin effekt

Grundlæggende inddeler man farver i to kategorier: varme og kolde.

Disse to egenskaber kan være med til at afgøre, hvordan vi har det i et rum, fordi det faktisk ikke kun siger noget som nuancen, men også temperaturen.

Et lokale føles varmere, end det er, når det er malet i en varm nuance som rød eller orange og til gengæld koldere, hvis det er malet i blå eller grøn.

Se, hvad farverne mere specifikt gør:

© H&M

Grøn: Balance og afslapning

Farven grøn øger kreativiteten, og det gør den oplagt som kontorfarve.

Desuden er det den farve, der egner sig til flest rum, fordi den får øjet til at hvile. Den virker afslappende og beroligende og har tilpas varme til ikke at blive for kold i stuen.

© Urban Outfitters

Rød: Energi og erotik

Den varme farve skulle være medvirkende til, at vi vurderer noget som mere attraktivt og øger energiniveauet i et rum og både blodtryk og hjerterytme. Det gør umiddelbart farven oplagt i soveværelset, skulle man mene.

Men her anbefales den kun, hvis du mest opholder dig her i dæmpet belysning. Ellers anses den for en anelse for livlig.

© File under Pop

Gul: Appetit og vrede

Der er mange positive ting at sige om gul - i moderate mængder. Den udstråler glæde og virker opløftende, men frarådes i alle rum bort set fra køkkenet (hvor den kan virke stimulerende på appetitten).

Undersøgelser viser, at folk er mere tilbøjelige til at blive vrede i gule rum og at babyer også virker til at græde mere i gule rum. Desuden kan det være svært at sælge et hus, hvor hoveddøren eller større rum er gule.

© Thomas Dahl

Blå: Slankende og sløvende

På samme måde som gul kan sætte lidt skub i appetitten, kan blå i køkkenet gøre det modsatte.

Blå er en kold farve, som kan være gode i rum, der har meget sollys, fordi den påvirker vores opfattelse af temperaturen. Blå er også en beroligende farve, som kan sænke blodtryk og puls, hvilken gør at den egner sig perfekt til soveværelset.

© Pinterest

Lilla: Drama og dybde

Farven deler også vandene, men i sine mørke varianter er lilla med til at føre lidt drama til indretningen og var før i tiden forbundet med både kongelige og magt. I sine lyse nuancer som syren virker den beroligende uden at være kold, som det er tilfældet med blå. 

A post shared by Tess Guinery (@tessguinery) on

Orange: Entusiame og energi

Farven er tit forbundet med energi og vækker også den følelse i os. Måske derfor ser du den ofte i forbindelse med sportsudstyr og præcis derfor egner den sig godt, der hvor du skal udfolde dig fysisk som fx et træningslokale. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste