Find din favorit: 6 populære blomstertjenester, vi elsker

Hop med på blomsterbølgen, og hold dit hjem smukt med friske blomster.

8. november 2017 af Julie Kristine Trampe

Blomster er stadig en rigtig stor tendens inden for indretning, hvilket er skønt! En smuk buket kan virkelig pifte et rum op. Derfor er det måske ikke så overraskende også blevet populært at abonnere på blomster. 

Der findes flere tjenester, hvor du kan få leveret blomster en gang om ugen, hver anden uge eller noget helt tredje. På den måde skal du ikke selv sørge for at holde dine blomster friske og huske at købe nye. Du får bare leveret en smuk buket på de tidspunkter, du selv ønsker. 

Her er lidt facts om 3 forskellige blomstertjenester, du bliver nødt til at prøve.

A post shared by POSY (@posydk) on

Posy

Posy er skabt af Interflora, som har leveret blomster i danmark i 70 år. De har butikker i hele landet, og derfor kan de nemt levere blomster uanset, hvor du bor. 
Posy har tre forskellige stilarter du kan vælge dine blomster ud fra: mark, klassisk eller nordisk.

Mark indeholder årstidens smukke, vilde markblomster, som bliver bundet i løse buketter. 
Klassisk er dekorative og tætte buketter med et drømmende udtryk. 
Nordisk er høje, lyse og enkle buketter, der indeholder få materialer. På den måde opnår buketten et minimalistisk og skandinavisk udtryk.

Alle buketterne er selvfølgelig håndbundne. 

Ud over at du kan vælge at få leveret blomster regelmæssigt, kan denne tjeneste også bruges til at sende en enkelt buket til en, du har kær. 

A post shared by bloomonDK (@bloomondk) on

Bloomon

Bloomon blev grundlagt af tre unge fyre, som ville vende blomsterverdenen på hovedet. Deres mål er at sprede mere glæde med deres smukke blomster. 

Bloomon har tre forskellige buketstørrelser at vælge imellem, så du kan få det efter dine ønsker. Du skal selv vælge, om du vil have blomsterne leveret én gang om ugen, en gang hveranden uge eller en gang hver fjerde uge. 

Deres buketter kendetegnes ved et let og luftigt udtryk. De spilder ingen blomster, så skulle et blad være bukket lidt sammen undervejs, er der sørget for ekstra shine et andet sted i buketten.  

Derudover kan du også selv vælge, hvilket tidspunkt på dagen du ønsker at få blomsterne leveret. På den måde kan du være sikker på at være hjemme, når buketten ankommer. 

Queen

Gartneriet Knud Jepsen a/s er verdens største producent af Kalanchoe-blomsten, og den markedsføres under brandet Queen. 

Hos Queen vælger du selv størrelse og farve på buketten. 

Blomsterne findes i et væld af farver, så den eneste udfordring kan være at vælge, hvilken du ønsker. Derudover kan du også vælge at få dem på abonnement, så du kan få friske blomster tilsendt, så ofte som det passer dig. Den største fordel ved de ellers lidt ensformige buketter er holdbarheden. De kommer med en garanti på tre uger og kræver stort set ingen pleje. 


A post shared by Bike & Bloom (@bikeandbloom) on

Bike and Bloom

Bike and Bloom er en socialøkonomisk virksomhed og deres vision er at velkomme flygtninge- og invandrerkvinder ind på det danske arbejdsmarked. Deres overskud går til at skabe arbejdspladser, indkøbe ressourcer og uddanne deres ansatte. De vil gerne bidrage til at løse en samfundsmæssig problemstilling og vil gerne yde en indsats for at hjælpe kvinder med at få en god integration. 

Bike and Bloom kører rundt med deres fine blomstervogn i København og på Frederiksberg og sælger dagens buket for 125 kr. Du kan også godt bestille blomster til levering i København.  

Stalks and Roots 

Stalks and Roots har to butikker placeret i København. Den ene finder du i Torvehallerne, hvor de sælger smukke afskårne blomster og buketter og hvor konceptet blandt andet er, at du selv laver din buket.

Så gå på opdagelse i det store udvalg og saml din egen buket, som er prissat efter, hvilke blomster du har valgt. Perfekt til dig, der gerne vil have noget meget specifikt i vasen derhjemme.

A post shared by Flower Tales (@flowertales.dk) on

Flower Tales 

Flower Tales er et koncept, der kører i Storkøbenhavn og Århus. De laver én type buket hver uge, som bliver kaldt 'ugens blomst', som du kan bestille, hvis den falder i din smag. Generelt er deres buketter smukke og feminine med eukalyptus som genganger og douchede, rosa nuancer som et tilbagevendende indslag.

Prisen er altid fast på 202 kr. for den lille buket, 262 kr. for mellembuketten og 326 kr. for den helt store. Prisen er inklusiv kort og levering. Simpelt og godt.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste