Her er de største boligtendenser, vi så på Instagram i 2017

Årets 10 hotteste trends, som du helt sikkert allerede har eller ønsker dig.

31. december 2017 af Julie Kristine Trampe

Velour 

På alt! Stole, puder, sofaer - ja sågar nips. Velour har sneget sig i ind rigtig mange hjem, og findes i mange former. Det lækre, bløde stof har taget os med storm. Det er fantastisk. 

Anderledes vaser 

Der er kommet mange sjove og anderledes vaser frem, som udstiller dine blomster på en ny måde. Det handler om enkelthed og dét at kunne vise en hel blomst i stedet for kun toppen af en fyldig buket. 

Mørke farver

De mørke farver har specielt gjort sit indtog i efteråret. Det giver et lidt dunkelt touch til indretningen, men på en hyggelig måde. Det er specielt mørkeblå, mørkegrøn og bourdeux, der har banet sig vej ind i mange hjem. 

Barborde 

Bordet har gjort sit comeback i år, hvilket vi elsker. De findes i et utal af farver, størrelser og materialer, så mon ikke du kan finde et, der vil passer perfekt ind i din bolig? 

Planter 

Planter har længe været en stor trend i indretningen, og det gælder også 2017. Det er ikke kun for synets skyld, at planter er gode, de hjælper nemlig også på et godt indeklima. Flere planter tak! 

New Yorker glasvæggen

Glasvæg, rumdeler eller New Yorker vinduer - kært barn har mange navne. Uanset hvad du kalder denne trend, så er det helt sikkert noget, der er kommet for at blive. Det åbner boligen op, skaber lys og giver et eksklusivt look. Godt, godt og mere godt. Hvis du har mulighed for at få sat sådan en smuk glasvæg op et sted i hjemmet - SÅ GØR DET! 

A post shared by IntueriLight (@intuerilight) on

Langarmede lamper 

Tynde stænger med matte glaskugler. Langarmede lamper er smukke, skiller sig ud og har virkelig sat sit præg på lampemarkedet. Designerne er vilde med disse svævende skulpturer - er du ikke også? 

A post shared by bloomonDK (@bloomondk) on

Vilde buketter 

Hvis du ikke kun vil vise en enkel, smuk blomst frem, så skal du gå all in på store, dekadente og volumiøse buketter. De skal være store og 'uperfekte', så blomsterne ikke er lige store eller lige høje. De hitter på Instagram og vil helt sikkert sætte prikken over i'et på et smukt pyntet bord.  

A post shared by Lucie Kaas (@luciekaas) on

Terrazzo

Terrazzo er en blanding af beton og marmor og stammer fra det gamle Italien. Nu er terrazzo så småt ved at overtage marmor-trenden, der ellers har været hot i lang tid. Vi vil gerne se mere af det smukke materiale. 

Messing 

Kobber-trenden er blevet overhalet indenom af messing. Nu kan du få alt fra knager til sideborde i messing. Det skinnende materiale er fint og feminint og giver et smukt touch til indretningen. Du kan roligt investere i messing til boligen. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste