© AUBO Køkken & Bad

Sådan kombinerer du landlig idyl og byliv i dit køkkendesign

Et køkken, der emmer af hygge og varme, signalerer aktivitet og liv. Det moderne landkøkken er populært, men hvorfor? Og hvordan får du stemningen derhjemme?

12. februar 2018 af AUBO Køkken & Bad

I det moderne landkøkken mødes landlig idyl med det pulserende byliv. Her forenes hyggen, sjælen og det afslappede miljø med funktionaliteten og det tidløse design. Det er nostalgi med et moderne pift. Det er rustikke materialer med kælende detaljer i en minimalistisk helhed.

Polar køkkenet fra AUBO er tidløst og hårdført 

© AUBO Køkken & Bad

Hjemmets hjerte

Køkkenet er hjemmets hjerte og ofte et samlingspunkt for hele familien. Et rum, der både skal udfylde en praktisk funktion, men samtidig skal ose af hygge og varme. De krav opfylder et landkøkken til perfektion. Fyldningslågerne, vitrineskabene og de rustikke materialer tilfører en varme, der gør landkøkkenet til et behageligt sted at arbejde og opholde sig. 

Det moderne landkøkken kan snildt kombineres med alle moderne bekvemmeligheder, så selv et nybyggeri kan flankeres af et moderne landkøkken. Faktisk er det netop kontrasten mellem rustikke materialer og eksempelvis moderne hårde hvidevarer, der virker tiltrækkende på mange boligejere.

Hvor det moderne køkken i en årrække mest har været et udstillingsrum, er det i høj grad blevet moderne at kaste sig ud i gastronomiske udskejelser derhjemme. Hjemmebag, mad fra bunden og gastronomiske eksperimenter. Når man nyder at lave mad, må køkkenet også meget gerne signalere det. 

Vis køkkengrejet frem

Det moderne landkøkken er som skabt til at vise dine avancerede køkkenmaskiner, dine fine tallerkner og dine rustikke skærebrædder. Det vil på smuk vis fungere som en integreret del af helheden og præsentere dit køkken som et ”værksted”, hvor man samtidig kan slappe af og nyde æstetikken. Det ses ofte, at potter og pander hænger til frit skue på kroge, og at tallerkner og kopper har faste pladser i skabe med vitrinelåger. I et moderne landkøkken er hyggen og maden i centrum, og kvalitet og fordybelse er nøgleordene - det skal du ikke være bange for at vise.

Hos AUBO Køkken & Bad finder du mange smukke landkøkkener, der passer til ethvert hjem. Gå selv på opdagelse i det store udvalg af køkkener.

By og land bliver stilfuldt forenet med Skagerak køkkenet

© AUBO Køkken & Bad

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste