Smarte løsninger til køkkenopbevaring
© Pinterest

Smart! Sådan slipper du for at stable dine gryder og pander

Du vil takke os, næste gang du slipper for at rode rundt efter den rigtige gryde og låget, der passer til!

28. april 2018 af Tanja Heman

Køkkenet skal rumme en del ting, og det kan være en udfordring at have orden i hvert et køkkenskab. 

Det er ikke unormalt at have et skab eller en skuffe, der bare er en pestilens at åbne. Måske slås du altid med panderne, der er stablet oveni hinanden eller grydelågene der vælter ud, ved den mindste berøring. 

De små kampe i i køkkenet kan heldigvis nemt ophøre, hvis du bruger lidt ekstra krudt på detaljerne.

Grydelåg

Der er flere smarte løsninger, der kan gøre dig fri for grydelåg, der forvandler sig til udbryderkonger med en forfærdelig larm til følge. 

Indersiden af skabslågerne kan være super nyttige her. Hæng en håndklædestang eller to op, som grydelågets greb kan hænge i. Det kræver selvfølgelig, at der ikke hænger en hylde inde i skabet, som forhindre dig i at lukke skabet. Plastikkroge kan også klistres på skabslågen, hvor grydelågene kan sidde i spænd.

Du kan også tage en magasinholder i brug og montere den på indersiden af skabet, så lågene kan sidde der, og du har fuldt overblik over dem alle.   

Rengøringsmidler

Skabet under vasken kan hurtigt blive en rodebutik med diverse rengøringsmidler, spande og poser. Det vigtige er her at opdele sagerne i kasser og gerne et højt stativ, som udnytter pladsen bedst muligt. 

Hvis du ikke ønsker, at kluden og opvaskebørsten er synlige, kan du hænge et par knager op på indersiden af skabslågen og hænge småtingene her i stedet.  

Potter og pander

En løsning på de stablede pander er et stativ, der udnytter højden. Skabenes højde skal nemlig bruges, for at det ikke blive en omgang klodsmajor, hver gang du skal have fat i den nederste pande. 

Hvis du har flere flotte pander, kan du med fordel hænge dem op, så de også kan udsmykke køkkenet. 

Miks dem med enkelte planter og flotte grydeskeer for et få et super cool look. 

Plastikbøtter 

Her er det smart at opdele låg og bøtter. Placér lågene i en skinne, så de er lige til at tage op og bøtterne ved siden af stablet oven i hinanden. Du kan med fordel også hænge to kroge på skabets inderside og lave en "lomme" til lågene. 

Konserves 

Dåsernes placering er ikke altid den helt store tanke bag. I et stativ som nedenstående kan du sortere i dåserne, og se hvornår du er ved at løbe tør for noget. Super smart og praktisk, men det er måske en idé, at stille det ned i en bred skuffe i stedet for på køkkenbordet. 

Mel, sukker og havregryn bliver tit transporteret direkte fra Netto-posen og op i skabet. Det kan give et meget rodet udtryk, når du åbner skabet og med morgenøjne famler efter havregryn. Smid i i stedet indholdet ned i plastikbøtter med mærkat på, så det bliver dejlig overskueligt og organiseret at se på. 

.. Drømmer du om et tv-møbel med wauw-effekt? Se 10 smukke tv-møbler der forvandler din stue

Krydderier

Krydderierne får heller ikke helt så meget kærlighed, som de måske burde for at få et fint udtryk i køkkenet. 

Hvis krydderierne skal stå i et skab, kan du med fordel placere dem på en lille plateau, så du kan se dem alle sammen uden at skulle rykke rundt, for at få fat i de bagerste. Det samme system kan også bruges i en skuffe. 

Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste