Sådan pynter du gennemført op til nytårsmiddagen

Det er snart nytår, og der er lagt op til fest og farver, men det kan være svært at finde de helt rigtige rammer til årets sidste fest.

29. december 2016 af Sarah Lyster Nielsen

Godt nytår

I år bliver året, hvor du holder den bedste og mest gennemførte fest, så rammerne lægger op til et brag af et nytår. Der skal fuld gas på glitter, glimmer og guirlander - på en stilet måde, selvfølgelig - og du kan naturligvis selv vælge det ud, som du er til.

Vælg et tema

Før du går i gang med noget som helst, er det en god idé at finde et tema, du vil gå efter. Så bliver det nemmere at få det hele til at gå op i en højere enhed, og det ser automatisk mere gennemført ud.

Til nytår er det meget klassisk at gå efter enten sølv eller guld, men du kan eventuelt smide nogle pastelfarver ind eller gå helt amok i et superspecifikt tema - hvem ved, måske fungerer Alice i Eventyrland eller raveparty bare virkeligt godt til nytår?

© Lirumlarumleg.dk

Pynt væggene

Væggene kan du hurtigt få gjort festlige med en lækker guirlande eller fem - bogstaver, vimpler eller pyntekvaster, det hele kan se festligt ud. Du kan også kombinere det med de klassiske folietalballoner, så ingen er i tvivl om, hvilket år vi er på vej ind i. 

Den fine guirlande kan købes lige her

© fabel-a.dk

Fra gulv til loft

Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af oppyntningen, kan du f.eks. udnytte højden ved at hænge rosetter eller pomponer ned over bordet i forskellige højder. Det giver lidt ekstra til stemningen, og det kan erstatte de lidt trætte serpentiner, vi normalt blæser til højre og venstre.

Papirrosetterne kan købes lige her

Styr på menuen

Skal I have en god menu, så lav et lille menukort til hver gæst, uanset om menuen er hjemmelavet eller bestilt udefra. Det giver lidt ekstra på lækkerhedskontoen med en let restaurantfølelse, og så kan dine gæster rigtigt glæde sig til de kommende retter. 

© fabel-a.dk

Opgradér klassikerne

Det føles måske ikke helt som nytår uden bordbomber og knallertkroner, men du kan sagtens inddrage de klassiske elementer - det kan bare sagtens gøres lidt anderledes.

Hvis du og din vennegruppe elsker kroner, så kan du placere nogle købte papirkroner, f.eks. med glimmer, rundt på bordet, som I kan tage på, når I føler for det. Er I mere til konfettishowet, så kan man få nogle rigtigt fine konfettikanoner i forskellige farver, der giver lidt festfyrværkeri.

Køb guldglimmerkonfettipopperne her eller sjove konfettiknallerter med midlertidige tattoos lige her.

En fin kuvert

Du behøver ikke hive tre tallerkner og fire sæt bestik frem for at lave en flot borddækning; hvis du finder en fin måde at folde servietten eller måske placerer en rosette på hver tallerken, så er du allerede rigtigt godt med. Hvis du planlægger siddepladserne, er kreative bordkort også superfine. 

© TheManicMoose, Etsy.com

Et sjovt indslag

Du kan overraske dine gæster med et sjovt indslag - i form af en leg eller lignende. Du kan f.eks. lægge et kort under hver tallerken med noget, som gæsten skal gøre under middagen eller et kort med 5 sætninger, de skal færdiggøre og dermed få lavet et par nytårsforsæt. 

Du kan også købe lidt lir ind til at lave en sjov ”photobooth” med telefon og selfiestick eller måske endda et polaroidkamera, hvis du ligger inde med sådan ét. 

Køb de sjove photobooth-rekvisitter lige her

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste