© Anita Behrendt

Sådan tjekker du nemt om møbler og vægfarver passer til dit hjem

Mobiltelefonen kan ikke kun hjælpe med at finde vej eller stå op i rette tid! Den kan også gøre dit hjem og indretning tip top.

30. oktober 2017

3 apps, der gør indretningen til en leg

Det er så ærgerligt at finde ud af, at vægfarven, du nu har købt og rullet på væggen, på ingen måder lever op til det billede, du havde i hovedet.

Men det er der heldigvis råd for!

For med en håndfuld apps på telefonen, er det slut med at lave de store ændringer og fortryde dem bagefter.

Det kan vi blandt andet takke Ikea og Sadolin for.

De har nemlig udviklet apps, som gør det muligt at tage forskud på glæden ved at ommøblere eller male dit hjem.

Farve på forskud

Skal du male om, så brug Sadolins supersmarte app, der kan give et temmelig livagtigt praj om, hvordan det vil færdige resultat, vil se ud. Det kan du gøre enten ved at tage et billede eller ved at bruge live video. Vælg farven, du går og tygger på, og tryk på væggen, som mirakuløst skifter kulør.

Læs mere her.

Sofa-spåkuglen

Det kan være et projekt af uoverskuelige dimensioner, hvis den nye sofa alligevel ikke var den sidste brik i dit stuepuslespil, som du havde tænkt, den skulle være. Derfor kan Ikeas nye app Ikea Place være en kærkommen håndsrækning, hvis du heller ikke som os er i stand til at vurderer med hundrede procent sikkerhed om der nu også er plads nok – ikke bare fysisk med også visuelt til at placere et nyt møbel.

I Ikeas app kan du gå rundt i et rum og placere møbler ved hjælp af apples nye teknology ARKit. Smart! 

Læs mere her.

Tænk ind i boksen

Har du gang i en lidt større forvandling, så find hjælp i Homestyler, der fungerer som et udemærket redskab til at lave nøjagtige plantegninger, som du kan fylde med møbler, der svarer til dine egne i størrelse, og som du løbende kan rykke rundt på i programmet. Du kan tilmed se 3D-visning af din indretning og på den måde forhåbentligvis undgå et par hårdknuder.

Læs mere her.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste