Hjemme hos Henriette Amlie
© @designlykke

Se, hvordan indretningseksperten bor med farver, der giver ro og energi

"Maling kan udrette mirakler".

2. maj 2018 af Tanja Heman

Hjemme hos interiørdesigneren

Vil du se, hvordan en "indretningsekspert" bor privat? 

Så er det heldigt, at vi i denne uge har en interiørdesigner som ugens Instagrammer. 

27-årige Henriette, som har profilen @designlykke bor i et nyrenoveret hus i Tromsø i Norge med sine tre børn og samlever, og her bliver hver en detalje gennemtænkt, så huset får lige præcis det udtryk, familien ønsker. Med en travl hverdag på job, har det været vigtigt for Henriette at skabe en base, der emmer af ro. 

Det er især vægmalingen, der har gjort forskellen og den enkle indretning, som giver en følelse af ro og balance. 

Læs mere om Henriettes tanker bag indretningen lige her. 

Hvad kendetegner din Instagramprofil? 

Min profil er meget stilren, skandinavisk, enkel og personlig.

Beskriv din bolig- og indretningsstil

Den er skiftende - men enkel. Jeg er glad for farvesammensætninger og forskellige materialer.

Hvad inspirerer dig i forhold til boligindretning?

Mennesker, former og farver, blomster, bygninger og natur inspirerer mig.

Hvad er dit seneste køb til hjemmet? 

Jeg købte mig en ny vase, som jeg er meget glad for, men ellers køber jeg ikke mange nye ting længere. Før i tiden lavede jeg mange impulskøb, men nu tænker jeg mig mere om, når jeg skal købe noget. 

Hvad er dit bedste indretningstip på budget? 

Mal! Uden at se begrænsninger. Maling kan udrette mirakler. Du kan også udskifte små genstande som køkkenhåndklæder m.m.

Hvad er du allermest tilfreds med/stolt af i dit hjem?

Jeg er meget tilfreds med både tag og gulvvalg, vi lavede, da vi byggede vores hus.

Hvad får du flest kommentarer for i din indretning?

Taget, gulvet og de små detaljer, jeg har valgt. Også farverne på væggene.

A post shared by Henriette Amlie (@designlykke) on

Mangler du lidt grønt i hjemmet? Se 16 smukke indendørsplanter, der er nemme at holde 

Hvad tænker du over, når du vælger farver til dit hjem?

Jeg har et travlt job og har brug for ro, når jeg kommer hjem - derfor bruger jeg farver, der giver mig fred og samtidig energi.

Hvordan har din indretning ændret sig de seneste 5 år?

Den er gået fra at være meget farverig og geometrisk til at blive mere enkel og skandinavisk.

Hvad er det næste du vil kaste dig over derhjemme? 

Vores soveværelse. Noget skal gøres, jeg er bare usikker på hvad det skal være. 

Hvilke ”oversete” eller små bolig-Instagramprofiler følger du selv, som du synes fortjener lidt larm?

@thedesignchacer

@normarchitechts

@simple.form

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste