© @soehome / _sildebensbordet

6 Instagramprofiler, der sælger de lækreste ting til dit hjem

Instagram boomer med kreative boligsager, der kan gøre din indretning personlig.

22. april 2018 af Tanja Heman

Du hører det nok hele tiden: Du skal have en personlig indretning. Men hvordan? Svaret kan være: Du shopper på Instagram! 

Her findes nemlig et hav af dygtige folk, som sælger de smukkeste ting til boligen. 

Og det ikke er ting, du kan få i bolighusene, så du har allerede sikret dig, at de bidrager med noget særligt til dit hjem. Samtidig hjælper du de dygtige, kreative sjæle som elsker dét, de laver, og det er da en meget rar tanke ik?

@by_little_detroit 

Christine Brage er de kyndige hænder og hjernen bag denne profil, hvorfra hun sælger sine umanerligt smukke papirklip skåret i hånden. Hvert værk er unikt og hun modtager tilmed ønsker om særlige klip tilpasset dig. 

@Soehome

Jonathan Søe er en selvstændig fotograf og videoproducent fra Aalborg, som tager de smukkeste, minimalistiske billeder af det danske landskab. 

Der er ingen tvivl om, at billederne vil tilføre en billedevæg noget helt særligt.   

@Damhus 

Bag Damhus har vi den dygtige keramiker Julie Damhus. Produkterne er håndlavet, hvilket gør hver enkel helt unik. Julie bruger de dejligste farver og stilen er ofte feminin og enkel, men med en smule kant og fine detaljer. 

A post shared by JULIE DAMHUS (@damhus) on

A post shared by JULIE DAMHUS (@damhus) on

@Elegantcopenhagen

Er du vild med træelementer i indretningen? Så skal du forbi denne profil. Elegant Copenhagen forbinder indretningen med naturen og vil meget gerne hjælpe med skræddersyet løsninger. Produkterne er lavet i hånden og især magasinholderen er et hit!

@_sildebensbordet

Som vi har nævnt før, så er sildebensborde det nye, hotte! Så hvorfor ikke investere i et? Hos @_sildebensbordet kan du få stilrene borde i egetræ til gode priser. Du kan både vælge et spisebord eller sofabord afhængigt af, hvad du synes bedst om.

LÆS OGSÅ: 10 flotte måder du kan opbevare din vin på

@bydyb

Her finder du smukke, unikke hylder og lysestager, der virkelig kan løfte et rum! Det er den danske arkitekt Sofie Dybdal, der står bag designet, som hun har fået inspiration til på en tur til Irland. Lys- og skyggeeffekter er vigtige elementer i BY DYBs design. 

© By Dyb
© By Dyb

Få de bedste boligreportager, DIYs, indretningstips og konkurrencer fra Bolig Magasinet gratis - tilmeld dig her 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste