Kunstplakat fra Louisiana
© Bendtsens/Stilleben

7 favoritter: Her skal du købe dine kunst- og museumsplakater

Kunstplakater i hjemmet giver et smukt og sofistikeret udtryk og hvorvidt du er til portrætter, det abstrakte eller noget helt tredje, så kan dit hjem helt sikkert få gavn af en smuk kunstplakat.

27. april 2018 af Tanja Heman

Tag kunsten med hjem

Vi kan ikke komme udenom, at kunst i hjemmet hitter. 

Det kan godt være en smule svært at vide, hvor man lige finder de flotte kunstplakater, der dukker op på Instagram og i magasinerne, så vi har lavet en lille guide til de forskellige butikker og onlineshops. Vi må dog slå et slag for, at du tager ud og besøger museerne, da det er lidt sjovere at købe en kunstplakat, efter du har set den som en del af en udstilling - og fordi udvalget som regel er langt bedre ude i felten end på nettet, når det gælder museumsplakterne. 

Louisiana Museum of Modern Art

På Louisiana i Humlebæk kan du købe en masse af de fede kunstplakater, som du måske allerede har set en del af på Instagram. 

Du finder et lille udvalg af plakaterne på deres webshop, men leder du efter noget specifikt eller vil du bare gerne se hele udvalget, må du altså en tur til Humlebæk og museumsbutikken, hvor alle plakaterne er til salg. Her finder du blandt andet den populære Walton Ford plakat med fuglene og den pink skrift, der er et hit på sociale medier. 

Læs mere på louisiana.dk/louisiana-butik

Dansk Plakat Museum

Hos Dansk Plakat Museum er det både muligt at besøge butikken, eller klikke ind forbi deres onlineshop, hvis du gerne vil have en plakat hjem. 

Her kan du blandt andet finde den fine Cirkel Kaffe plakat og andre danske plakater generelt kendetegnet af nostalgi.  

Læs mere inde på shop.plakatmuseum.dk

Statens Museum for Kunst

I shoppen hos Statens Museum for Kunst kan du finde flere kunstplakater og kunstbøger, som kan pynte i dit hjem. Hvis du hellere vil have kunst hængende på skulderen, kan du være heldig at finde en taske med kunsttryk på. 

Læs mere på m.smk.dk/besoeg/smk-shop/

Arken

I Arken shop kan du få fingrene i denne fine sag, som er en del af en af Arkens udstillinger. De har ikke en onlineshop, men du kan til gengæld skrive en mail til dem med dit ønske i stedet for. 

Læs meget mere inde på Arken.dk/arken-shop/



Du kan med fordel kombinere smukke planter med kunstplakater. Se 16 smukke indendørs planter der er nemme at holde 


ARoS

På ARoS kan du ligeledes finde kunstplakater i butikken og i deres online shop. Du kan blandt andet klikke en plakat hjem med Ron Muecks "Boy" eller den klassiske "En sommeraften på Skagen Sønderstrand" af P.S. Krøyer. 

 Læs mere på shop.aros.dk/plakater

© ARoS
© ARoS

Stilleben

I den populære designshop sælger de også franske museumsplakater fra Galerie Maeght, er efterhånden er ved at være ret udbredte. Med god grund. De fine plakater er essensen af det, vi elsker ved en smuk kunstplakat og priserne for deres print er overkommelige. 

Se mere på Stilleben.dk 

Bendtsens 

Hos den lille ramme-, kunst- og littografibutik på Frederiksberg i København kan du købe originale kunstplakater i de smukkeste rammer, der virkelig sætter prikken over i'et. Priserne afspejler, der unikastatus, så det er stedet, du køber, når du virkelig forelsker dig hovedkuls i noget helt særligt.

Se mere på Bendtsens.com

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste