© Ferm Living

Ferm Living introducerer en helt ny måde at lave barnets bog på

Så er det slut med dårlig samvittighed over at være bagud i bogen.

19. april 2018 af Mi Skjold Brix

Tanken omkring en barnets bog vil de fleste elske; en lille tidslomme fra barnets start på livet, der kan gives videre, når barnet er blevet større.

Det er både en kærlighedserklæring til barnet, men også en fin måde selv at kunne mindes de dyrebare første øjeblikke, der suser forbi med hast som et metrotog.

Men med engagementet i en barnets første bog, følger for mange også den dårlige samvittighed over de sider, der forbliver blanke, fordi hverdagen på barsel fortaber sig i bleskift og babymos. Og det er til de mødre og fædre, at Ferm Living har lanceret et nyt produkt, der fortjener lidt larm.

© Ferm Living

BILLEDE "The beginning of my life", Ferm Living, til 599 kr. 

Barnets første... æske

Æsken, der har fået navnet "The Beginning of My Life", indeholder en masse remedier til at forevige dit barns første levetid. 

Men i stedet for at være inddelt i måneder og særlige begivenheder, du skal følge og udfylde kronologisk, så er det i langt højere grad op til dig at beslutte, hvad der fortjener at blive en del af jeres fremtidige minder i den lille æske - uden at der opstår blanke felter.

© Ferm Living
© Ferm Living

Boksen indeholder i alt 21 dele, der har plads i forskellige, små rum. Blandt andet stofposer til barnets første sko og sut, en æske til den første tand, en til små skatte og en til sjove ting, barnet har sagt. Har du lyst til at skrive nogle mindre håndgribelige minder ned følger også små notesbøger med og lommer, hvor du kan gemme ting fra barnets tre første år samt meget andet.

Den perfekte barselsgave, der ikke giver dårlig samvittighed.

Andre alternative første bøger til barnet

Men det er ikke kun Ferm Living, der har videreudviklet på barnets første bog. 



© Filiokus Media

BILLEDE 'Hvad vil du være, når du bliver stor' af Marte Lindstad Næss hos Filiokus Media til ca. 350 kr.

Q&A i børnehøjde

Der findes næsten ikke noget sjovere, end at høre børns svar på simple spørgsmål. Der er skrevet et utal af bøger på den præmis og lavet tv-programmer med samme udgangspunkt.

"Hvad vil du være, når du bliver stor" er en sjov måde at forevige dit barns udvikling på. Gennem tre år stiller du dagligt barnet et spørgsmål og noterer svaret ud for datoen i bogen. Det kan være "Fortæl om noget, du ikke forstår", "Hvor længe er en baby inde i morens mave, før den kommer ud?" eller "Hvad er en bedste ven?". Om det skal være tre år i streg, bestemmer du (eller forældrene, der får den) selv. 

© My specialday
© My specialday

BILLEDE 'Min barndom' fra My specialday til 350 kr. 

Hele barndommen fra 0 til 15 år 

Denne version er en fin scrapbook med lommer til minderne, der betyder noget og kan følge barnet helt fra fødslen til konfirmationsalderen, hvor den passende kan overdrages som gave. Hvem vil ikke elske at få sin egen fortælling foræret? 

Her er gjort plads til at dele billeder fra det givne år, fortælle om skolegangen, konfirmationen og hvor det hele startede. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste