Frozen yoghurt
© iStock

Hurra! Flødeis er sundere end frozen yoghurt!

Hvis du vælger frozen yoghurt i sommervarmen af andre årsager end smagen, så læs med her og nyd din flødeis med bedre samvittighed.

8. maj 2018 af Mi Skjold Brix

Denne artikel er til dig, der har slæbt dit ishungrende sommerkorpus ned i en neonfarvet frozen yoghurtbiks for at få stillet din trang til cremet, kold flødeis, men ikke haft samvitigheden til det!

Frozen Yoghurt er IKKE SUNDERE!

Det er en gammel nyhed, men ikke alle er klar over det, og du trænger måske til at høre det.

Så for dig, der spiser det (u)sundere alternativ i forventningen om, at du er god ved dig selv, kommer her forklaringen.

Frozen Yoghurt består af nogenlunde samme mængde næringsstoffer som flødeis. Indholdet af calcium, protein og kulhydrater er nogenlunde ens for de to kølende sommerfavoritter, på trods af, at det netop er indholdet af disse ting, der bliver fremhævet som noget særligt for frozen yoghurt af butikkerne selv.

Samme mængde kulhydrater 

Den største forskel på de to er, at frozen yoghurt indeholder mindre fedt end flødeis. Men det er ikke nødvendigvis en god ting!

Det betyder nemlig, at sukkeret fra frozen yoghurt påvirker blodsukkeret langt hurtigere end ved indtag af flødeis, der indeholder langt mere fedt.

“I stedet for at ankomme som en maskinsalve, ankommer sukkeret fra is i blodet som en blandet landhandel. Og det er mindre usundt”, forklarer klinisk diætist Charlotte Hartvig til Politiken.

Ernæringsrådgiver Martin Kreutzer peger på samme problematik overfor avisen:

“Frozen yoghurt disponerer sukkerkalorierne i særlig grad for fedme i bughulen, hvor det er mest helbredsskadeligt”, siger han.

Så næste gang, du skal have dig et bægre med is, så kan du nyde din flødeis med lidt bedre samvittighed. Lidt, men godt, som de siger. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste