Velourgardiner
© Jotex

Vores kæmpe guide til de flotteste gardiner til dit hjem

Hvilke gardiner passer bedst til din bolig og behov, og hvor finder du dem lige? Det og andre svar har du helt sikkert fået, når du er færdig med denne super guide.

19. marts 2018 af Mi Skjold Brix

Gardiner er med til at forme dit hjem på samme måde som gulvtæpper. De kan få et rum til at syne større, give en følelse af luksus og afhjælpe et lavpraktisk problem med privatliv eller en skinnende sol, som bager ind af vinduerne.

Når du skal købe gardiner, kan det være en fordel at overveje, hvad formålet er. Skal dine gardiner blot pynte? Eller skal de kunne mørklægge fx dit soveværelse?

Her får du et overblik over de forskellige typer gardiner, der findes derude, som kan opfylde dine behov samt en liste over de bedste steder at købe dine gardiner.

Få overblik over, hvilken gardintype der passer til dit hjem og behov

Her køber du gardiner på mål

Her køber du de flotteste færdigsyede gardiner

Hvilken slags gardiner skal jeg vælge?

Rullegardin
© Høeg + Møller for Luxaflex

Rullegardiner

Rullegardiner er en diskret og i høj grad praktisk løsning. De fås både med utallige mønstre, i gennemsigtige materialer eller som mørklægning.

Rullegardinerne gør ikke meget væsen af sig, hvis du vælger de ensfarvede og er derfor ikke de store aktører i indretningen. Det gør dem til et godt valg der, hvor du helst gerne vil have vinduet til at fremstå bart, men ønsker muligheden for at skærme af for sol eller for privatlivets skyld.

Rullegardiner fås også i mere avancerede versioner, hvor kun noget af gardinerne lukker af for mørket, mens andre dele slipper noget af lyset igennem i forskellige mønstre. 

Uanset hvilken variant, du vælger, så fungerer de godt sammen med traditionelle gardiner på en stang, som kan pynte, mens selve rullegardinet fungerer som den primære afskærmning.

Plissegardiner ved havedør
© Jysk

Plisségardiner

Plisségardinerne har den fordel, at de ikke fylder meget visuelt i vinduet, når de ikke er i brug. Derfor er de oplagt de steder, hvor du af praktiske årsager gerne vil kunne skærme af, uden at skulle bruge et tungere gardin. 

Plisségardinerne har desuden et mere let udtryk end de fleste rullegardiner og persienner og herudover også den kæmpe fordel, at de er nemme at rengøre! Du skal ikke bruge tid på at tørre hver enkelt lamel af, som ved persienner, og materialet gør, at de kan tørres af med en opvredet klud i modsætning til mange rullegardiner af bomuld.

Mørklægningsgardiner på gardinstang
© Ellos

Mørklægningsgardiner

Mørklægningsgardiner kommer i forskellige varianter. De kan enten være rullegardiner af særlig kvalitet eller gardiner af tykt stof som fx velour, der lukker al lys ude. De findes også i varianter til skråvinduer, hvor de trækkes via en liste og dermed slutter helt tæt og lukker lyset ude.

Et mørklægningsgardin behøver i nødvendigvis selv at være mørkt for at virke mørklæggende, det kræver kun et tæt materialer og derfor findes de i mange forskellige og også lyse nuancer.

TIP Har du brug for råd til, hvordan du bruger farver aktivt i din indretning og får det bedste frem i dit hjem, kan du læser vores store guide til, hvordan farver former et rum lige her.  

Liftgardin i hør
© Ellos

Liftgardiner 

Liftgardiner af stof giver et mere romantisk udtryk, end mange af de andre gardinvarianter, fordi der altid vil være en del af gardinet synligt, og fordi liftgardinerne som regel af lavet af lidt tyndere stof, så det ikke bliver for tungt og tykt at trække op. 

Gardinet egner sig særligt godt til dig, der gerne vil have det visuelle med, men ikke ønsker de lange stofgardiner på stænger over vinduet. 

Sort lamelgardin
© Garant

Lamelgardin

Har du større flader med vinduesfacade er lamelgardinerne oplagte, hvis du ønsker en gardintype, som giver en vis lethed. Lamelgardinerne kan justeres i tæthed, så de kan lukke lys ind, selvom de er rullet for. 

Denne gardintype egner sig desuden godt som rumdelere og kan trækkes til side, så de næsten bliver usynlige og overlader scenen til det skønne vindue. 

De ses ofte i nybyggede huse, hvor de store vinduer er en populær feature, og hvor de stringente linjer i lamelgardinet går godt i tråd med stilen.

Træpersienner i køkken
© Luxaflex

Persienner

De fås både i aluminium, plastik og træ og fungerer godt som afskærmning i de rum, hvor du vil have mulighed for at tørre over med en klud som fx i køkkenet eller på badeværelset, fordi de ikke binder fugt eller fedt. Visuelt bidrager de ikke med meget, men deres effekt er ikke at kimse af.

Veluxgardiner i soveværelse

Veluxgardiner

Har du skråvinduer fra Velux er deres skræddersyede gardiner et must. De fås i et utal af farver og som mørklægningsgardiner, der slutter helt tæt og lukker alle stråler af lys ude og skærmer for solens varme stråler – noget du kan ende med at blive meget glad for, hvis vinduerne får direkte sol og rummet et lile.

Velourgardiner i soveværelse


© Garant

Velourgardiner

Velourgardiner er et særligt moderigtigt element i indretningen og kan være med til at gøre en stor forskel i din indretning, fordi det tykke stof har en aura af luksus og dekadence over sig. Brug dem i din yndlingsfarve og lad dem gå fra loft til gulv, hvor de skal folde lidt i bunden og signalere lidt overflod. De fås både som færdigsyede, du kan hænge op i en gardinstand, men også som skræddersyede, der bliver monteret professionelt.

Lange hørgardiner
© Ellos

Hørgardiner

I stedet for ”bare” at vælge et standard bomuldsstof, skal du vælge hør, når du indretter dig med organiske materialer eller i nordisk stil. Stoffet har især en visuel mere end mørklæggende effekt og kan være sidste prik over i’et i indretningen.

TIL TOPPEN 

Udover gardiner er planter også noget af det, der er allerbedst til at skabe hyggelig stemning i hjemmet. Se, de allerbedste planter, som er nemme at holde - med og uden direkte sollys - lige her. 

Her skal du købe gardiner

Når du er klar til at gå ud og købe dine gardiner kan forhandlerne generelt deles op i to kategorier: Dem, som sælger på mål og dem, der sælger de færdigsyede.

Generelt vil sidstnævnte være den mest budgetvenlige løsning, hvorimod du ved, at førstnævnte altid sidder lige i skabet.

Gardiner på mål

Det allerbedste resultat får du, hvis du får lavet dine gardiner på mål. Så passer de præcis til dit hjem og som regel kan du også få hjælp til montering. 

Gardiner på mål
© Fischer Gardiner

Fischer Gardiner

Drømmer du om at udsmykke dit hjem med noget helt særligt, skal du kigge hos Fischer Gardiner. Her er udvalget af tekstiler blandt andet baseret på et bredt udvalg af store designere som Missoni og Mulberry foruden de mere klassiske. Desuden sælger de også mange af de øvrige gardinformer, der ikke hænger frit fra en stang, som rullegardiner, plissé osv.

Se flere gardiner hos Fischer Gardiner her 

Rullegardiner i køkkenet
© Garant


Garant

Garant er leveringsdygtig i stort set alle former for gardiner og laver dem på mål for dig. Du kan gratis bestille en ”gardinbus” til at komme ud og foretage mål af dit hjem, så det hele bliver, som du håber. Efter 10 dage er dine gardiner færdige, og de kommer og monterer dem.

Se flere gardiner hos Garant her

Duette gardiner
© Luxaflex

Luxaflex

Firmaet var de første til at lancere aluminiums persienner og i dag sælger de forskellige patenterede varianter af persienner og rullegardiner, der kan andet end bare skærme af for lyset. Så skal du bruge persienner på mål, der også fungerer som isolering mod varme eller kulde eller leder du efter et funky rullegardin, er det her, du skal lede.

Se flere gardiner hos Luxaflex her

Plisségardiner i gul 

© Faber

Faber

Faber er et af Danmarks første gardinfirmaer, der producerede rullegardiner af bomuldslærred. Dengang med motiver af blandt andet slotte, men siden er sortimentet udvidet til at omfatte alt fra plisségardiner, persienner, rullegardiner og meget mere, som sælges på mål. Så har du specifikke ønsker til funktionalitet og mål skal du kigge her.  

Se flere gardiner hos Faber her 

TIL TOPPEN 

Silkegardiner
© Jotex

Færdigsyede gardiner

Vil du gerne have nye gardiner, men ønsker du ikke at det skal blive en større udgift, kan du gå efter de færdigsyede. Længden kan du justere med oplægningsbånd fra fx Ikea eller Jysk, som går det overflødigt at sy, men fungerer ved lim, der aktiveres med varme fra et strygejern. 

Rosa gardiner
© Ikea

Ikea

Hos den svenske møbelproducent finder du gardiner til de fleste hjem. De har alt fra tunge velourgardiner, mørklægningsgardiner, panelgardiner og blondegardiner. Priserne er yderst rimelige sammenlignet med konkurrenternes. 

Se flere gardiner hos Ikea her 

Blomstret gardin
© Jotex

Jotex

Drømmer du om gardiner, der følger moden, uden at betale kassen for præcise mål, skal du kigge hos det svenske highstreet-brand Jotex, der sælger mange forskellige i en bred vifte af farver, vilde mønstre og forskellige længder. 

Se flere gardiner hos Jotex her

Gardin på badeværelset
© H&M

H&M Home

Det er lidt som med deres kjoler. Når du har forelsket dig i en ny mode, kan du sikkert finde den hos Hennes & Mauritz, og sådan er det også på gardinfronten. De er gode til at fange de største hit i boligen og oversætte dem til fine budgetversioner til gardinstængerne.

Se flere gardiner hos H&M Home her

Velourgardiner fra Ellos
© Ellos

Ellos Home

Ellos er en af de største boliggiganter på nettet, hvis vi tænker budget - og glemmer Ikea. Deres blik for tendenser gør også Ellos til stedet, du skal lede, hvis du har forelsket dig i en spritny tendens - de har den formentlig allerede på lager og du kan klikke dig til museskade i deres store udvalg af gardiner.

Se flere gardiner hos Ellos her

Læs også: 5 flotte og praktiske måder at opbevare dit vasketøj på

TIL TOPPEN 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste