Stylisten guider: Sådan indretter du store flader over sofa eller seng

Der er en god løsning!

17. januar 2018 af Mi Skjold Brix

De kan være noget af en udfordring de store bare stykker væg, der strækker sig som golde flader i din stue eller soveværelse eller måske over spisebordet, og som tigger efter at få noget selskab.

Men hvordan indtager du så stort et stykke væg, uden det bliver enten rodet, for lidt eller kræver ét stort maleri?

Det har Bolig Magasinets stylist Julie Løwenstein et godt bud på.

- Det kræver, at du får brudt fladen på den ene eller anden måde og finder en metode, der på den måde gør væggen mindre, siger hun.

Det kan du gøre på forskellige måder ifølge Julie. 

Væglamper

- Du kan vælge en lampe, som du monterer på væggen, og som er med til at bryde fladen lidt og skabe en fornemmelse af, at væggen ”stopper” fx der, hvor sofaen stopper. 

Tofarvet væg

- En anden måde, du kan bryde væggens store flade på er ved hjælp af maling. Du kan enten male et felt eller male væggen i to forskellige farver. Det giver en helt oplagt afgrænsning.

Sæt paneler op

- Blot ved hjælp af et par lister, kan du skabe paneler på din væg, som også giver en naturlig afgrænsning. Det gjorde vi blandt andet, da vinderne af Bolig Magasinet Stylist 2017 var inde for at style en stue. Effekten er ret stor uden at være larmende, hvis du maler listerne i samme farve som væggen. 

Tapet på hele væggen 

- Hvis du sætter et mønstret tapet op på væggen bagved sofaen eller en seng, så vil den automatisk virker mindre tom. Udfordringen er at skabe noget dybde i rummet alligevel. Det kan du gøre ved at hænge en pendel ved siden af sofaen eller lignende, som giver et ekstra "lag". 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste