Tom Dixon har designet den perfekte vase til en enkelt blomst

Én sølle blomst kan gøre alverden til forskel i den rette vase. Det er Tom Dixons 'Bump Vase' et perfekt eksempel på.

10. november 2017 af Mi Skjold Brix

Tom Dixon har givet os Etch-lysestagen med sine sirlige perforereinger i metallet, der slipper lyset ud i et smukt mønster og ikke mindst de ikoniske kobberfarvede mega-pendler, der i al sin enkelthed er den perfekte prik over i'et... eller spisebordet, om du vil.

Og nu har han gjort det igen. Han har designet en kollektion af vaser, der kan stjæle opmærksomheden fra selv den fineste buket - og som næppe behøver meget mere end en enkelt stilk for at gøre en forskel i et fint stilleben i dit hjem. 

Vaser fra Tom Dixon, fra 649 kr. 

Som en del af 'Bump'-kollektionen indgår også et testel i matchende nuancer og med det bløde formsprog, der går igen i vaserne.

Vaserne er designet i to lag glas i pink, røgfarvet eller transparent og får deres karakteristika fra de organiske buler, der går igen i alle tre design, der har fået navnene 'Cone', 'Tall' eller 'Short' under det fælles navn 'Bump Vase'. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste