6 planter til dig, der altid glemmer at vande

Vil du gerne finde en plante, som du næsten ikke behøver at vande? Vi giver dig her 6 forslag til smukke planter, der ikke er vildt tørstige.

22. marts 2017 af Martine Hestbæk Jacobsen

ZZ Planten

Denne robuste skønhed trives næsten over alt, men holder af at stå i et svagt lys. Planten opholder sig lige så godt indendørs, som ude på terrassen eller på din altan.
Placer din ZZ plante et sted i dit hjem, hvor der mangler liv og grønne farver. Den luftrensende plante vil stå fint i et plantestativstativ.
Planten har denne smarte egenskab, at den lagrer vandet, så den kan holde sig i lang tid uden at få vand. Den fordeler derfor selv vandet i den periode, hvor den ikke får vand. Planten vokser sig normalt 45-60 cm høj og bevarer kun sin flotte grønne farve, når den har nok vand i sit vandlager. 

Latinsk navn: Zamioculcas Zamifolia 

Se et flot og simpelt plantestativ fra Ferm Living her.

Monstera 

Når der snakkes om populære stueplanter, kan det ikke undgås at Monstera bliver nævnt. Måske kender du bedre planten under navnet Fingerphilodendron, som den også er kendt for at hedde.
Det største krav til din Monstera plante er plads. Den skal have masser af plads omkring sig, da den godt kan lide at vokse.
Din Monstera plante kan placeres på et bord eller i et plantestativ for at komme op i højden, men du kan også sagtens placere den på gulvet.

Latinsk navn: Monstera deliciosa 

Stil planten på gulvet i en elegant urtepotte fra By Lassen Rimm.

Få 5 tips til hvordan du skaber hygge med din planter i boligen her.

Hjerteranke

Hjerteranken inviterer til kreativitet i indretningen med sine hjerteformede blade. Planten er en hængeplante og kræver plads til at vokse ud over kanten. Det kan være en fordel at løfte planten fra jorden, eksempelvis ved at hænge den i vinduet eller placere den på et stativ, hvor den kan slynge sig om stativet.

Hjerteranken behøver kun lidt vand og har godt af at tørre ud mellem hver vanding. Planten trives bedst med meget lys og tåler gerne direkte sol.

Latinsk navn: Ceropegia woodii

Plantehænger i retro-stil hos Ferm Living.

Kæmpekaktus

Euphorbia ’ingens’ er blevet en populær kaktus. Det er en stilfuld og simpel plante, der ikke kræver det store af dig. Kaktussen har bedst af at blive placeret et lyst sted i dit hjem, men tager ikke skade af ikke at få lys på sig i en periode. Kaktussen har bedst af at tørre helt ud mellem vandingerne, og du skal kun sætte tid af til vanding ca. en gang hver anden uge.

Navnet kæmpekaktus siger lidt om planten. Den bliver normalt omkring 100-120 cm høj. Grundet størrelsen kan det være en fordel at have planten stående på gulvet, hvor den har plads til at vokse sig stor og grøn.

Latinsk navn: Euphorbia ’ingens’

Få flere gode råd til, hvordan du passer en kaktus og inspiration til andre sorter af indendørs kaktusser her.

Violinfigen

Denne charmerede plante er karakteristisk med sine store grafiske blade, og den smalle skaldede stamme. Planten bliver typisk 2-3 meter høj, men hvis du køber planten som ’barn’, kan du få den i en højde af 40-50 cm.. Du kan med fordel klippe planten ned med tiden og bruge ’stumperne’ til at lave små plantebabyer.
Navnet violinfigen kommer af, at planten har de smukkeste violinformede blade.
Violinfigen har bedst af at stå i indirekte lys og har kun behov for plejning i form at vand en gang om ugen. 

Latinsk navn: Ficus lyrata

Se hvordan du laver din egen stofpose til dine planter her. Denne stofpose vil være oplagt at placere din violinplante i.

Elefantfod

Elefantfodsplanten kræver vanding ca. hver anden uge i vintersæsonen (nov. – jan.) og én gang om ugen i sommerperioden, som er plantens vækstsæson. Plantens stamme opbevarer vandet og den kan derfor udvide sig, hvis du vander planten mange gange om ugen.
Som en del af plantens natur, mister elefantfodsplanten jævnligt sine nederste blade. Hvis planten fortsætter med at danne nye, skal du ikke blive bekymret.
Placer planten i en fin krukke på gulvet, og inviter den med ind i dit hjem, som en del af indretningen. Få inspiration til flotte unika krukker fra North by North her.

Latinsk navn: Beaucarnea recurvata 

Et godt tip: Planten vil sætte pris på at blive sat udenfor på en varm, men regnfuld dag for at blive kvikket op med et brusebad.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste