© Ikea

Endelig! Hay og Ikea afslører de første billeder af deres nye særkollektion

Den internationale varehusgigant Ikea og det danske designhus Hay har netop udgivet en række billeder, der viser hele spektret af møbler og accessories fra deres nye designsamarbejde. Se, den smukke kollektion her!

21. juli 2017 af Malene Mandrup

For omkring et år siden afslørede den svenske møbelgigant Ikea og det danske designhus Hay en lille teaser på deres kommende designsamarbejde, hvor de gav et smugkig på materialerne, formerne og det æstetiske design for deres nye kollektion. Nu har de afsløret de første billeder af kollektionen, som har fået navnet Ypperlig.

I den nye kollektion vil du blandt andet se boliginteriør i lyse farver, høj kvalitet og stilrent design, som passer ind i små rum og som kan have flere forskellige funktioner. Og ikke mindst produkter, som almindelige mennesker kan bruge i boligen og endnu vigtigere, har råd til.

”Hay og Ikea drives begge af produktionen. Ja, vi er designere, men vi har også en ægte passion for, hvordan tingene bliver lavet. Vi har lært mange ting fra dette samarbejde, som vi kan bruges i vores eget firma: enkelheden ved Ikea-møbler, forsyningskæden og idéen med at gøre noget, der er kompleks mere simpelt og samtidig bedre og billigere,” udtaler medstifter af Hay, Rolf Hay, om samarbejde med Ikea.

Kollektionen vil bestå af 72 funktionelle produkter til hverdagen, herunder sofaer, spiseborde, stole, bænke, lamper, kontormøbler og en regn af accessories.

Den kommende Ypperlig-kollektion kan fås i Ikeas varehuse fra 6. oktober 2017, men hvis du allerede nu vil planlægge hvilke fund, du skal have fra det kommende samarbejde, kan du scrolle ned igennem galleriet, hvor vi har samlet alle billederne fra kollektionen. 

© Ikea
© Ikea
© Ikea
© Ikea
© Ikea
© Ikea
© Ikea
© Ikea
© Ikea

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste