© DDB Brussels

Nu kan du forvandle gamle IKEA-kataloger til pudefyld

Som noget helt nyt kan du nu genbruge dine gamle IKEA-kataloger – de kan nemlig forvandles til smart pudefyld. Se bare her!

14. september 2015 af Anja Bruneskjold

Dine gamle IKEA-kataloger behøver ikke at ryge til genbrug lige med det samme. For nu kan du selv forvandle dine kataloger og bruge dem som pudefyld i den fine pude, som designer Charles Kaisin står bag. I hvert fald, hvis du besøger IKEA i Belgien. Som led i en ny kampagne, som DDS Brussels står i spidsen for, fejrer IKEA deres kommende 2016-katalog ved at lade kunder genbruge 2014-udgaven af kataloget. 

Det 300-siders tykke IKEA-katalog vil blive skåret i tynde strimler og brugt som pudefyld til det fine betræk. Charles Kaisin har tidligere benyttet papir i sine designs, men også andre materialer med fokus på genbrug, når han har forvandlet gamle flasker til brilleglas og ruden fra en vaskemaskine til opbevaringsbokse til mad.

Læs også: Sådan genbruger du dit skrald.

Det fine IKEA-betræk er lavet i et mønster i røde og hvide farver, hvor man igennem stoffet svagt kan ane de tynde papirstrimler. Derudover kan man på betrækket finde Charles Kaisins signatur.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste