Stil skoene til skue

Lav en flot skoudstilling derhjemme, så du kan beundre dine fineste sko og få glæde af dem hver eneste dag.

10. maj 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Sko til udstilling

For nogle er sko ikke noget, der skal bruges til andet end at gå i, men for andre er sko et smukt håndværk, der er til for at blive beundret. 

Hvis du hører til den sidste gruppe, og du har en flot skosamling, så kan du overveje at udstille dine sko i dit hjem - så får du også ekstra glæde af dem, der kostede en anelse mere, end du egentlig gerne vil indrømme.

Det kan gøres på mange forskellige måder, så det kan tilpasses din indretning og smag. Her er 7 forskellige bud, som du kan lade dig inspirere af, når du skal udstille dine stiletter og sneakers. 

En flot reol til hele samlingen

En flot reol som denne er som skabt til at vise dine allerbedst stiletter frem. Der er god plads, og du kan selv styre, om de skal stå tætpakket eller lidt mere luftigt, så de virkeligt kan stråle.

Trappestige til yndlingsskoene

Hvis du bare gerne vil have dine yndlingssko stående, så er denne lille, rustikke stige helt perfekt til formålet. Den fylder ikke så meget, og der er lige plads til din top-10. 

Et cool stiletgitter

Gitteret er superfint ud, og det fungerer helt perfekt til stiletter, der kan hænge fast i hælen. 

Cool sneakerudstilling

Består din samling mest af sneakers og flade sko, fungerer denne her opsætning ret godt. Hylderne her er delt op i sorte og hvide, men du kunne for eksempel male dem i en fin farveskala, der fader fra én farve til en anden. 

Sko og flotte accessories

Skoene kan sagtens matches med dine fineste accessories og et par planter på et par svævehylder. 

Sko bag glas

Hvis du har et vitrineskab, ser det også virkeligt flot ud at udstille dem på den måde. Så kan du nyde synet uden rigtigt at have dem stående fremme, hvis du foretrækker det på den måde.

Åben garderobe

Har du en åben garderobe, kan du også udstille skoene på hylderne. Det er ikke så effektivt pladsmæssigt, men hvis du alligevel ikke mangler pladsen, ser det rigtigt fedt ud. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste