© @hverdagsguf

Ugens instagrammer: @hverdagsguf

Mathias Meldgaard er manden bag @hverdagsguf. Som denne uges instagrammer giver han både gode råd til boligindretningen og opfordrer til mere vovemod i de danske hjem.

7. januar 2017 af Kathrine My Poulsen

Mød Mathias Meldgaard

Mathias udstiller sit hjem på Instagram under profilen @hverdagsguf. Han er en 23 år gammel silkeborggenser, som for halvandet år siden tog turen mod København for at læse markedsføringsøkonom.

Som ugens instagrammer har Mathias fået overrakt en spændende gave fra Wallo. Du kan læse meget mere om, hvordan du bliver ugens instagrammer til sidst i artiklen.

© @hverdagsguf

Boligindretning på 61 kvadratmeter

Mathias bor i en 61 kvadratmeter stor lejlighed i Glostrup, med tre værelser, hvidt køkken og et meget lille badeværelse. Alt sammen indrettet efter Mathias´ personlige stil.

”Jeg vil beskrive min stil som værende minimalistisk med et (stort) knæk. Jeg er stor fan af rene linjer og simple ting, men jeg bryder det hele op med grønne planter, forskellige materialer og organiske former”.

© @hverdagsguf

Fan af farver

Selvom Mathias holder sig til det simple, er han ikke bange for at bruge farver i sin indretning. Blandt andet har han haft i gang i den grønne maling – et ret vellykket projekt.

”Det som jeg er allermest tilfreds med i hjemmet, må nok være den grønne væg i stuen. Jeg er helt forelsket i det udtryk det giver til rummet. Alle burde prøve at have sådan en næsten magisk væg”.

”Farver bruger jeg til at bryde op med de hvide vægge. Før jeg malede den grønne væg i stuen og grå mørkegrå/brune væg i køkkenet, var det mest planter og andre små ting der kunne være farvede. Jeg kan dog godt mærke, at maling gør noget helt vildt fantastisk, så jeg må i gang med at eksperimentere snart igen”.

© @hverdagsguf

Giver mere kant

Legen med farver giver den lille lejlighed mere kant. Derfor er hans næste projekt også noget, der skal bruges en malerpensel til.

”Jeg drømmer lidt om at male kontoret i en sart lyserød farve. Med lidt mørke elementer, metaller og lidt andet fedt, så bliver det slet ikke så tosset, som det nok må lyde.”

© @hverdagsguf

Gode råd fra Mathias

”Mit bedste råd er, at man ikke skal lade sig skræmme af farver. Det er blevet så moderne at have et hjem, hvor alle ting er hvide, sorte og grå.”

Er man ikke farvelysten selv, kan man sagtens skabe forandring med andre nemme måder. Ifølge Mathias skal der nemlig sjældent så meget til for at skabe et nyt udtryk og optimere sin bolig.

”Jeg synes at man skal prøve at rykke lidt mere rundt på sine ting. Prøv eventuelt at flytte sofaen, eller stil den 10 cm fra væggen. Det er overraskende, hvor stor en forskel det kan gøre”.

Er du inspireret til omrokeringer og farveleg, så hop ind på Instagram og tjek @hverdafsguf ud. 

© @hverdagsguf
© @hverdagsguf
© @hverdagsguf

Del dine billeder med os på Instagram

Skal vi se dit hjem? Tag dine instagramsfotos med #boligmagasinet for at dele med os. Så kan det være, at det er dig, som bliver næste uges instagrammer og den heldige modtager af en flot gave fra Wallo.

Husk at du også kan følge både Bolig Magasinet og Mathias på Instagram.

Vores favoritter fra Stelton

01 togoclick yoe t6glmshxn 8dtladaa
02 tangleornament engel ygcdwikyuap4uszglg0u9a
03 theostempelkande h3i3yxvic ztcfkwjacsqq
04 tangleornamenthjerte vis2zcr0zmfv6m9mhaldeq
05 maelkekande 5yvgezzckpa5ffsibvmnrg
06 tangleornamentkugle nwhaabx gaxh7jnzxbcg6q

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste