© @kristinekval

Ugens instagrammer: @kristinekval

Med et skønt hjem, som byder på en masse farver, har vi i denne uge kåret Kristine som ugens instagrammer.

6. maj 2017 af Mette Gottlieb Pedersen

220 kvadratmeter og en stor have

Kristine på 37 år bor i en by kaldet Lillehammer i Norge. Her har hun et stort hus på hele 220 kvadratmeter, hvor der er masser af plads til hende selv, manden og deres to børn. Kristine bor med naturen helt tæt på – både skov og fjeld omkranser det store hus.

Kristine arbejder på det lokale apotek som butiksbestyrer, men hendes store passion er boligindretning.

Som ugens instagrammer har Kristine fået overrakt en spændende gave fra Wallo. Du kan læse meget mere om, hvordan du bliver ugens instagrammer sidst i artiklen.

© @kristinekval
© @kristinekval

Flyttede i nyt hus

Det var først da Kristine flyttede i nyt hus for to år siden, at hun begyndte at dele billeder af sit hjem på Instagram. Før var hendes profil mest for venner og familie, men når man har passionen, skal man også dele ud af den – og hun fik en masse positiv feedback. Derefter voksede profilen sig bare større, og nu har Kristine omkring 19,1 tusinde følgere. 

© @kristinekval
© @kristinekval

Farver, farver, farver

"Jeg elsker farver, og også skandinavisk design, især dansk- og jeg har en masse af det i mit hjem. Jeg har mange populære ting, ligesom alle andre, men jeg kan godt lide at skille mig ud i forhold til indretningen, så jeg prøver på samme tid at være lidt anderledes.”

Kristines hjem emmer af skønne farver - både rolige og mere skrappe nuancer. Se bare denne grafiske væg, som så fint matcher gulvtæppet i stuen.

© @kristinekval
© @kristinekval

Den gule farve går igen helt ud til køkkenet, i form at en lille skammel.

Køkkenvæggen er malet med tavlemaling, så Kristine kan tegne, skrive citater eller søde beskeder til resten af familien. 

© @kristinekval

Huset er (næsten) midt i skoven

Kristine finder en masse inspiration i naturen, og heldigvis er huset placeret midt i den idylliske skov mellem planter, blomster og træer.

© @kristinekval
© @kristinekval
© @kristinekval
© @kristinekval

Tip fra Kristine

”Vær ikke bange for farver. Det er hurtigt og nemt at male en væg, og det kan gøre en kæmpe forskel i indretningen. Og hvis du ikke kan lide det mere, så maler du det bare over igen med en ny farve.
Prøv at mikse materialer og forskellige stile, gammelt og nyt, og prøv at find noget som alle ikke har, eller lav noget selv. Forskellige spisebordsstole kan være rigtig fint og skille sig ud fra det normale look. Dekorer med ting, som gør dig glad.”

© @kristinekval
© @kristinekval

Støvet grønt vitrine

Den støvede grønne farve passer godt ind i det 220 kvadratmeter store hjem. Farven matcher naturen og man føler derfor, at naturen har sneget sig med indenfor.

© @kristinekval
© @kristinekval
© @kristinekval
© @kristinekval
© @kristinekval

Nye grafiske fliser

Entréen har lige fået nye fliser. Det giver en sjov og anderledes stemning til Kristines ellers farverige og omhyggelige indretning. Vi er vilde med det!

© @kristinekval

Der kan være rodet bag kameraet

Med to børn på henholdsvis 4 og 6 år, er det svært at have et hjem som konstant er ryddeligt.

”Der kan være rigtig rodet bag kameraet, og normalt rydder jeg kun det enkelte ”foto-spot” op, som vil være på billedet. Jeg har to små børn, så det er næsten umuligt at holde det så stramt og rent som det er på billederne.”

© @kristinekval
© @kristinekval
© @kristinekval

Del dine billeder med os på Instagram

Skal vi se dit hjem? Tag dine Instagramsbilleder med #boligmagasinet for at dele med os. Så kan det være, at det er dig, som bliver næste uges instagrammer og den heldige modtager af en flot gave fra Wallo.

Husk at du også kan følge både Bolig Magasinet og Kristine på Instagram. 

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste