Royal Copenhagen inviterer indenfor til ”A Fashionable Christmas”

Igen i år byder Royal Copenhagen indenfor til en forunderlig verden med de smukkeste juleborde – i år med inspiration fra modens verden.

18. november 2016 af Mette Knudsen

Fra den 18. november frem til 31. december kan du opleve Royal Copenhagens fantastiske juleborde anno 2016. Royal Copenhagen har i år valgt at invitere seks af modens mestre til at komme et bud på deres fortolkning af et julebord.

Dette har resulteret i en fortryllende butik på Amagertorv fyldt med dekonstruerede borde og farvede elementer, der bærer drømmen om julen videre, hvad enten den er klassisk, finurlig, festlig, international eller rummelig. 

Borddækning af Helle Hestehave og Rikke Baumgarten. 

© Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen

Royal Copenhagen og modens fælles univers

Royal Copenhagen har siden 1775 formået at omstille sig til tidens kulinariske og indretningsmæssige tendenser, ligesom moden gang på gang formår at indfange øjeblikket og samtidig holde fast i det gode traditionelle håndværk og de eksklusive materialer. Moden og Royal Copenhagen finder ligeledes begge inspiration i julens unikke æstetik, symbolik og traditioner, og det er derfor meget nærliggende, at det i år er lige netop prominente personligheder fra modens verden, der står bag årets borddækninger. 

På billedet ses øverst fra venstre: Helle Hestehave og Rikke Baumgarten fra Baum und Pferdgarten, Cecilie Bahnsen og Charlotte Eskildsen fra Designers Remix. Nederst fra venstre: Mark Tan, Ole Yde fra Yde og Leyla Piedayesh fra LaLa Berlin. 

© Asger Mortensen for Royal Copenhagen

Årets julebordsdækkere

De seks julebordsdækkere hører til blandt nogle af Danmarks og udlandets mest toneangivende designere. Helle Hestehave og Rikke Baumgarten fra Baum und Pferdgarten, Charlotte Eskildsen fra Designers Remix, Mark Tan og Cecilie Bahnsen er alle danske designere med en flot international tilstedeværelse og opmærksomhed. Derudover er også den iranskfødte designer Leyla Piedayesh fra Berlin en del af de seks udvalgte. Hun er kvinden bag mærket LaLa Berlin.

Hver enkel af designerne har sin egen unikke designmæssige signatur, som afspejles i deres individuelle borddækninger, der både demonstrerer passion for håndværket, detaljen og historien.  

Borddækning af Charlotte Eskildsen. 

© Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen

Det er i år den 53. gang at Royal Copenhagen har inviteret et bredt udsnit af kreative mennesker, kendte og kongelige til at dekorere deres juleborde.

Besøg butikken med de kunstneriske juleborde på Amagertorv frem til 31. december og lad dig inspirere til årets smukkeste juleborddækninger.  

Borddækning af Leyla Piedayesh. 

© Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen

Borddækning af Ole Yde. 

© Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen

Borddækning af Mark Tan. 

© Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen

Borddækning af Cecilie Bahnsen.

© Claudi Thyrrestrup for Royal Copenhagen

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste