7 tips til praktisk og dekorativ opbevaring i køkkenet

Udnyt pladsen i køkkenet optimalt med hylder, kroge og glaskrukker. Lad dig inspirere af disse 7 geniale tips til, hvordan du optimerer opbevaringen i dit køkken.

14. juni 2017 af Malene Mandrup

1. Tilføj nye overflader i køkkenet

Hvis du ikke har meget bord- eller skabsplads i køkkenet kan du tilføje flere overflader for at skabe plads til mere opbevaring. En rullende vogn, en vægstige eller et konsolbord kan hjælpe en del, når din bordplade og skabe er fyldt op.

2. Brug glaskrukker til opbevaring

Glaskrukker er din nye bedste ven. Ikke alene fordi de holder din mad frisk, men også fordi de er gennemsigtige, hvilket sparer dig en masse tid, når du leder efter noget bestemt. Fyld gryn, mel, korn og pasta i beholderne - så kan de stå fremme og pynte, og du får mere plads i skabe og skuffer.

3. Brug kroge til smart opbevaring

Ophæng med kroge er en fantastisk måde at skabe ekstra opbevaring! Derudover gør de madlavningen let, fordi du har det, du skal bruge lige ved hånden.

4. Lav en knagerække over køkkenbordet

En knagerække kan bruges til andet end viskestykker. Brug den over køkkenbordet til urtesaks, skærebræt, opvaskebørste og grydelapper. 

5. Saml køkkennips ved komfuret

Saml olier, salt, peber og marinader på en fin flise eller bakke ved komfuret.

6. "Trim the fat"

Behold kun de køkkenting, du virkelig har brug for. Hvis du rydder op i de ting, du aldrig bruger, får du mere plads til de essentielle køkkenting. 

7. Smuk og åben opbevaring i køkkenet

Åben opbevaring er fantastisk, fordi det tager mindre plads end skabe. Det er også en fin måde at garantere, at du kun beholder ting, du kan lide og faktisk bruger.

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste