© boligmagasinet.dk

10 gode råd til et praktisk køkken

Brug denne tjek-liste inden du bygger nyt køkken

23. februar 2010 af Signe Lund-Jensen

Opvask i nærheden
Opvaskemaskinen bør stå højst 60-90 cm fra håndvasken.

God arbejdsstilling
Sørg for, at køkkenbordet passer i højden til husets kokke. Bordpladehøjden skal være 10-15 cm under albuehøjde.

© boligmagasinet.dk
Spar på skridtene
Placér køleskab, vask og komfur, så den samlede afstand mellem dem er mindst 360 cm og højst 660 cm. Lad evt. ganglinjerne mellem dem danne en trekant - det er en fornuftig måde at bevæge sig på i køkkenet.

Arbejdslys
Du får det bedste arbejdslys ved at sætte lamper under overskabene eller på væggene over køkkenbordet. Lys fra loftpendler skygger du selv for, når du står og arbejder ved køkkenbordet.

Afsætning
Hav godt med afsætningsplads til potter og pander omkring komfuret, gerne 40 cm på hver side. Gør plads til en rist eller plade, der kan tåle de varme gryder.

Arbejdsplads
Sørg for, at der er mindst to gode arbejdspladser i dit køkken. Har du kun plads til en, bør den være mindst 2,5 m bred.

God luft
Anskaf dig en lydsvag emhætte - det er uundværligt i et åbent køkken. Vælg en, der er indbygget i loftet og med ekstern motor, som ikke larmer i køkkenet.

Væk med teknikken
Gem mikrobølgeovn, kaffemaskine og andre tekniske monstrummer i lukkede skabe. Det er pænere, og de optager ikke plads på køkkenbordet. Vær opmærksom på, at du evt. skal have udluftning i skabet.

Frirum
Der bør være mindst 110 cm frit gulvareal bag køkkenets arbejdspladser, for at skabe og skuffer kan åbnes uden problemer.

Rigtig højde
Placér ovnen i en behagelig højde, så du undgår dybe buk.

 

Vores favoritter fra Stelton

01 togoclick yoe t6glmshxn 8dtladaa
02 tangleornament engel ygcdwikyuap4uszglg0u9a
03 theostempelkande h3i3yxvic ztcfkwjacsqq
04 tangleornamenthjerte vis2zcr0zmfv6m9mhaldeq
05 maelkekande 5yvgezzckpa5ffsibvmnrg
06 tangleornamentkugle nwhaabx gaxh7jnzxbcg6q

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste